152 / 263
Carl Trock
kirken stod færdig, kunne der da lignes til lånets nedbringelse.
Sådan gik man frem ved de 3 sidste kirker i 1870'erne, fordi det var
den eneste måde til at få penge nok. Der blev i alle tilfældene
begyndt som før med indsamlinger, hurtigt blev kommunen søgt
om grund og penge, de kom gerne, snart søgtes også staten, men
der kneb det. I stedet kom lånemuligheden. Der var den hage ved
det, at kirkerne især var tiltrængt, hvor der var få velstillede. Vel
skulle der noget til, før man blev skatteyder, og til de 3% i kommu
neskat skulle betale tillægget i kirkeskat, men jævne folk kunne
komme til at punge ud.6
På de vilkår kom så 3 kirker, St. Pauls, St. Jakobs og St. Matthæus
kirker, så kirkerne i 70'erne svarede nogenlunde til stadens til
vækst; men årene før var der oparbejdet underskud af kirker, de 3
kirker blev til dels til ved afbetaling, og først i 1890 fik byen igen en
kirke. Afstanden mellem de stadig flere tilflyttere og præsterne ved
de for få kirker blev større. Vel var der ikke mange, som meldte sig
ud af folkekirken eller undlod at bruge den ved de vanlige lejlighe
der, selv om socialisterne først i 70'erne var stærkt kirkekritiske,
fordi kirken ikke som dens Herre stillede sig på de fattiges side.
Kom småfolk i kirke, blev de behandlet på samlebånd, dåb og fæl
les begravelser af flere på én gang, samt bunkebryllupper. Lad så
være, at den ordning kunne være nødvendig, og at den hang sam
men med en helt utidssvarende form for aflønning af præsterne,
som ikke kunne ændres under den fastlåste politiske situation.
Men nu til de 3 kirker. Fra Trinitatis sogn var der som nævnt 1858
udskilt et nordre sogn, med egen sognepræst og fast kapellan. Men
beboerne dér fik lige langt til kirke, fik blot egne præster. 28/9 1868
fik en komite for en ny kirke lov til at opsætte indsamlingsbøsser til
den i alle stadens kirker. Okt. 1872 bifaldt ministeriet, at den kom
mende kirke kaldtes
St. Pauls kirke.
Men alt dette rakte ikke langt.
Var det kommunens sag at bygge nye kirker?
Det blev Københavns kommune, der satte skub i sagen om nye kir
ker. 19/6 1872 skrev borgmester L. C. Larsen7 på magistratens veg
ne til kirkeministeriet. Administrativt var kommunen blevet ind
delt bedre af hensyn til skatteopkrævning, og der var tillige tænkt
på ordning ved valg og fattigvæsenet. Men en bedre gejstlig ind
deling viste sig tiltrængt. Byens stigende folketal havde ført til, at
150