155 / 263
Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne
gene derom. Men fem uger senere modtog ministeren biskop H. L.
Martensens bestemte afvisning af kommissionens nytænkning.12
Biskoppen kunne godtage ændrede sognegrænser, men ingenlun
de at der ansattes præster i nye sognedistrikter for at holde guds
tjeneste i midlertidige lokaler, indtil der ved de nye menigheders
hjælp kom nye kirker, og heller ikke skulle der ansættes præster
efter, om de havde praktisk greb. Martensen fandt det uantageligt
at ansætte præster, før der var kirker, de var ligeså nødvendige for
menighedslivet som præster. Når en præst skulle begynde sit arbej
de med at samle ind til kirker, så fik menigheden falske forestillin
ger om embedet. »Det lader sig heller ikke med Rette sige, at det er
Menighedens Sag at hjælpe sig selv til en Kirke«, det kan »ingen
lunde gjælde for en af Staten understøttet Folkekirke. Her var net
op et Punkt, hvor Staten kan og bør gribe til med sin Understøttel
se og derved sikre Udførelsen af, hvad der ellers ganske vil være
overladt til Tilfældighedens Gang«. Der burde altså ikke ansættes
præster i nye sogne, før det offentlige havde sørget for kirkerne.
Men det lod sig gøre at ansætte flere præster ved de kirker, hvorfra
der skulle udskilles nye sogne, sådan som det var sket ved forbere
delsen til St. Pauls kirke.
Det votum kunne nok afskrække selv en driftig og dristig mini
ster som Fischer fra at vove noget nyt. En nyordning af hovedsta
dens forhold var også af Fischer som hans to forgængere i embedet
sat i anden række, efter at forholdene udenfor hovedstaden var ord
net.
To langsommelige kirkebyggerier.
Staten havde givet grund til
St. Pauls kirke
næsten midt i Nyboder,
flådens folk forblev dog ved Holmens kirke. Komiteen med stifts
provst Rothe som formand havde 1867 og 1871 fået i alt 50.000 kr.
fra kommunen, især renter fra det Halske Legat og Niels Brocks
legat til byens forskønnelse. 27/8 1873 spurgte finansministeriet,
der ville sælge men ikke give nedslag i prisen, magistraten, om den
ville købe et større areal, så kirken ikke blev klemt af nye høje byg
ninger, dens »monumentale Betydning« burde komme til sin ret.
Kommunen købte, da der manglede en fri plads i kvarteret.
11/10 1875 kom kirkekomiteen igen til magistraten. Den havde
indsamlet 113.000 kr., mest var kommet fra en enkelt giver. Den
153