Previous Page  153 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 263 Next Page
Page Background

Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne

kvarterer i 1600'tallet var tillagt Frue sogn, og i 1700'tallet var

Vesterbro tillagt Frederiksberg sogn. Nu skød nye kvarterer op,

hvor byens volde havde ligget.

Dér var det ønskeligt med et nyt sogn, men det burde ordnes mid­

lertidigt for at undgå en slet, varig ordning. For en tid kunne de nye

kvarterer høre til Frederiksberg og St. Johannes sogne. Der måtte

ved udnævnelser af præster og kirkebetjente tages forbehold, så der

kunne ske ændringer, uden at præsterne skulle have erstatning for

løntab. Det var urigtigt, at Vesterbro var henlagt til et landsogn, så

indtægter derfra tilfaldt de ansatte ved kirken der. De penge

behøvede Vesterbro, og kvarteret burde også kirkeligt som kom­

munalt høre til København og få sin egen kirke. Kommunen ville

da støtte den komité på Frederiksberg, der arbejdede for det, og

give en byggegrund.

Der arbejdedes for ændrede kirkelige lønningsforhold udenfor

København, men en ordning var ligeså tiltrængt der. Den største

hindring for tiltrængte nye præsteembeder var, at der skulle lignes

sogn for sogn, og fordelingen af lønindtægter mellem kirkerne var

forkert. Jo længere en ordning trækker ud, jo vanskeligere bliver

det at få den. Borgmesteren resumerede: Sognegrænser i den indre

by burde ændres, mens voldkvarteret fik midlertidige sognedi­

strikter. Når sognepræsteembedet og andre stillinger på Frederiks­

berg blev ledige, skulle det sikres ved forbehold, at sognegrænser

og lønninger kunne ændres - ja hele byens kirkelige lønordning

burde tages op til overvejelse.8

Navnlig dette sidste fik vist ministeriet til at betænke sig. Først

15/12 1873 bad det stiftsprovst C. Rothe med provst Fog9 fra Hol­

mens kirke og en repræsentant fra magistraten om at tiltræde en

kommission. Et halvt år efter rykkede stiftsprovsten og spurgte, om

han var fritaget for det hverv. Han tilføjede, at i hovedstaden gik

udviklingen så hurtigt, at den kirkelige myndighed alvorligt må

imødekomme menighedens tarv. Sagen var så påtrængende, at hin­

dringer for en ændring burde fjernes.

2/9 1874 hørte ministeriet også fra den nye borgmester for magi­

stratens 1. afdeling, H. N. Hansen.10Han havde været til gentagne

drøftelser i ministeriet om kommissionens arbejdsområde: Alle løn­

forhold for samtlige gejstlige og betjente ved kirkerne, en omord­

ning af sogneforholdene og selve kirkernes stilling hang sammen

151