![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0153.jpg)
Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne
kvarterer i 1600'tallet var tillagt Frue sogn, og i 1700'tallet var
Vesterbro tillagt Frederiksberg sogn. Nu skød nye kvarterer op,
hvor byens volde havde ligget.
Dér var det ønskeligt med et nyt sogn, men det burde ordnes mid
lertidigt for at undgå en slet, varig ordning. For en tid kunne de nye
kvarterer høre til Frederiksberg og St. Johannes sogne. Der måtte
ved udnævnelser af præster og kirkebetjente tages forbehold, så der
kunne ske ændringer, uden at præsterne skulle have erstatning for
løntab. Det var urigtigt, at Vesterbro var henlagt til et landsogn, så
indtægter derfra tilfaldt de ansatte ved kirken der. De penge
behøvede Vesterbro, og kvarteret burde også kirkeligt som kom
munalt høre til København og få sin egen kirke. Kommunen ville
da støtte den komité på Frederiksberg, der arbejdede for det, og
give en byggegrund.
Der arbejdedes for ændrede kirkelige lønningsforhold udenfor
København, men en ordning var ligeså tiltrængt der. Den største
hindring for tiltrængte nye præsteembeder var, at der skulle lignes
sogn for sogn, og fordelingen af lønindtægter mellem kirkerne var
forkert. Jo længere en ordning trækker ud, jo vanskeligere bliver
det at få den. Borgmesteren resumerede: Sognegrænser i den indre
by burde ændres, mens voldkvarteret fik midlertidige sognedi
strikter. Når sognepræsteembedet og andre stillinger på Frederiks
berg blev ledige, skulle det sikres ved forbehold, at sognegrænser
og lønninger kunne ændres - ja hele byens kirkelige lønordning
burde tages op til overvejelse.8
Navnlig dette sidste fik vist ministeriet til at betænke sig. Først
15/12 1873 bad det stiftsprovst C. Rothe med provst Fog9 fra Hol
mens kirke og en repræsentant fra magistraten om at tiltræde en
kommission. Et halvt år efter rykkede stiftsprovsten og spurgte, om
han var fritaget for det hverv. Han tilføjede, at i hovedstaden gik
udviklingen så hurtigt, at den kirkelige myndighed alvorligt må
imødekomme menighedens tarv. Sagen var så påtrængende, at hin
dringer for en ændring burde fjernes.
2/9 1874 hørte ministeriet også fra den nye borgmester for magi
stratens 1. afdeling, H. N. Hansen.10Han havde været til gentagne
drøftelser i ministeriet om kommissionens arbejdsområde: Alle løn
forhold for samtlige gejstlige og betjente ved kirkerne, en omord
ning af sogneforholdene og selve kirkernes stilling hang sammen
151