Previous Page  148 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 263 Next Page
Page Background

Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne

Fuskede kirkeministeren med Danske Lov, og brød

Københavns kommune grundloven for at få kirker

Af Carl Trock

Byggeriet af nye kirker i den voksende hovedstad var i næsten hele

sidste halvdel af forrige århundrede et stort og stærkt omdiskuteret

problem. Her skal 1870'erne tages frem; de år er væsentlige, men

nok for knapt og hastigt behandlet.1

Den enevældige konge havde været pligtig til at holde landets

borgere til den rette tro og også til at sørge for de fornødne kirker.

Det blev ændret ved grundloven, den afstak principper om religi­

onsfrihed og om statens forhold til den kirke, som folkets store fler­

tal tilhørte. Det rejste ingen problemer, hvor der var kirker og

præster nok, men der var ingen forholdsregler for, hvor det ikke

gjaldt. I den stærkt voksende hovedstad stod det da åbent, hvem

der skulle tage initiativ til, at der kom nye kirker. Væksten skete til­

med i kvarterer, der overvejende var beboet af småkårsfolk eller

næsten ubemidlede.

Alle med syn for sagen erkendte, at der måtte flere kirker til, men

det var helt uafklaret, hvordan der skulle begyndes. 1861 kom dog

med St. Johannes kirke den første kirke i staden i århundreder. Det

var ikke sket, hvis ikke en kreds af kirkefolk havde set opgaven, tog

fat og holdt ved, først for at få penge til byggeriet fra private, så fra

kommune og stat. Den første gav grunden og penge i flere omgan­

ge, renter fra et par store legater. Staten ydede et lån på 25.000 rdl.,

dvs. 50.000 kr., det var rentefrit. Komiteen, der havde ført sagen til

ende, fik den anerkendelse, at den måtte vælge præsten. Det kom

til at danne præcedens ved de følgende kirker.

Komitéen var heldig med valget af den unge Rudolf Frimodt.

Han kunne samle en stor og aktiv menighed i kirken. Han kunne

også få folk med, når det kostede tid og penge, da han 1872

bekendtgjorde, at der måtte en ny kirke til i det store sogn. På 2 år

indsamledes pengene til grund, kirke og præstegård på det ydre

Nørrebro. Der blev også en sum, der kunne sikre præsten for det

146