![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0148.jpg)
Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne
Fuskede kirkeministeren med Danske Lov, og brød
Københavns kommune grundloven for at få kirker
Af Carl Trock
Byggeriet af nye kirker i den voksende hovedstad var i næsten hele
sidste halvdel af forrige århundrede et stort og stærkt omdiskuteret
problem. Her skal 1870'erne tages frem; de år er væsentlige, men
nok for knapt og hastigt behandlet.1
Den enevældige konge havde været pligtig til at holde landets
borgere til den rette tro og også til at sørge for de fornødne kirker.
Det blev ændret ved grundloven, den afstak principper om religi
onsfrihed og om statens forhold til den kirke, som folkets store fler
tal tilhørte. Det rejste ingen problemer, hvor der var kirker og
præster nok, men der var ingen forholdsregler for, hvor det ikke
gjaldt. I den stærkt voksende hovedstad stod det da åbent, hvem
der skulle tage initiativ til, at der kom nye kirker. Væksten skete til
med i kvarterer, der overvejende var beboet af småkårsfolk eller
næsten ubemidlede.
Alle med syn for sagen erkendte, at der måtte flere kirker til, men
det var helt uafklaret, hvordan der skulle begyndes. 1861 kom dog
med St. Johannes kirke den første kirke i staden i århundreder. Det
var ikke sket, hvis ikke en kreds af kirkefolk havde set opgaven, tog
fat og holdt ved, først for at få penge til byggeriet fra private, så fra
kommune og stat. Den første gav grunden og penge i flere omgan
ge, renter fra et par store legater. Staten ydede et lån på 25.000 rdl.,
dvs. 50.000 kr., det var rentefrit. Komiteen, der havde ført sagen til
ende, fik den anerkendelse, at den måtte vælge præsten. Det kom
til at danne præcedens ved de følgende kirker.
Komitéen var heldig med valget af den unge Rudolf Frimodt.
Han kunne samle en stor og aktiv menighed i kirken. Han kunne
også få folk med, når det kostede tid og penge, da han 1872
bekendtgjorde, at der måtte en ny kirke til i det store sogn. På 2 år
indsamledes pengene til grund, kirke og præstegård på det ydre
Nørrebro. Der blev også en sum, der kunne sikre præsten for det
146