![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
Kirsten Rykind-Eriksen
anskaffet endnu en stor og en lille presse til prægningen. En »Fje
derhammer til maskinkraft« fandtes ligeledes. Udvalsningen til
sølv- og guldplader foregik på tre valser af forskellig bredde: »14
Tommer, 5 Tommer og 4 Tommer«, og bestikkene blev formet af en
»Faconvalse«. Til udtrækning af de mange sølvtråde, som bl.a. blev
brugt til filigranarbejder, en af Christesens store artikler, havde
værkstedet en »Trådvalse« og en »Trækbænk«, foruden en
»Trækambolt«. De sidste to redskaber var leveret af Christesens
nære samarbejdspartner, møbelfirmaet Severin & Andreas Jensen, i
1868.34
Korpusarbejder dannedes ved »Trykning og Drejning« som fore
gik på to drejebænke. Desuden fandtes en række mindre valser,
maskiner, redskaber og forskelligt værktøj samt fem »Glaskugler på
Fødder« til at reflektere lyset, når der blev arbejdet med de fine
sager.35
I boopgørelsen fremgår det, at Christesen satsede på de fabriks
fremstillede bestik. Det individuelle skulle, som tidligere nævnt, til
godeses, så Christesen kørte med 15 forskellige mønstre og inden
for hver af disse et vist antal stempler beregnet til de forskellige
typer, bestikkene fremstilledes i. F.eks. var der til »Dobbeltriflet
med Knag« 20 stempler, og til »Fantasimønstre« 18 stempler. Desu
den fandtes 42 stempler, som hørte til Kunstflidslotteriets mønster.
Når laf, gaffel, knivblad og spade kunne varieres med de forskelli
ge skafttyper, fremkom der et utal af variationsmuligheder. Da
Christesen i 1874 også fik status som Galvanoplast- og elektroplet
fabrikant, var der ikke mange begrænsninger for, hvad værksteder
ne kunne frembringe og sammensætte inden for området.
Den nye teknologi gjorde det således muligt at kombinere mange
forskellige former for materialer og teknikker. Ved hjælp af den
galvanoplastiske formgivning kunne næsten alle modeller kopie
res, og herved udvidedes det æstetiske område betydeligt. En ver
den åbnede sig for det almindelige publikum, der nu kunne købe
ind efter hvilke æstetiske preferencer, de opbyggede deres selvfor
ståelse på. Hjemmene fyldtes med mere eller mindre let genkende
lige genstande, som docent ved Kunstakademiet, P. Johansen, skrev
om i nekrologen over maleren Henrik Olrik: »Man har næppe i
Almindelighed nogen Forestilling om, hvor stor en Mængde af dis
se Drewsenske [H.C.Drewsens Elektropletfabrikl, der skyldes
126