178 / 263
Carl Trock
k irk ern e . D en fo rsy n d ed e sig m od g ru n d lo v en s o rd om , a t in g en er
p lig tig til a t y d e p e rso n lig e b id ra g til an d en g u d sd y rk e lse end h an s
eg en . M en u d e n de k n eb v a r d e tre k irk e r fra sid st i 1 8 7 0 'e rn e næ p
p e b le v e t b y g g e t, d e rfo r lu k k ed e så m an g e ø jn e n e fo r d et lo v strid i
ge. Å rh u n d red e t g ik til end e , fø r F o lk e tin g e t fik hæ v d e t, hv ad stat
og k om m u n e re tte lig t k u n n e gø re, og fø r tin g e t v iste v illig h ed til
e fte r g ru n d lo v en s o rd om , at sta ten u n d e rstø tte r fo lk e k irk en , a t få
in d a rb e jd e t en p rax is fo r stø tte til k irk eb y g g e rie t i K ø b en h avn .
FORKORTELSER
BRF = Borgerrepræsentationens forhandlinger
Ft = Rigsdagstidende, Folketingets Forhandlinger.
Kirkehistor. Saml. = Kirkehistoriske samlinger.
1. kontor = Kultusm inisteriets arkiv i Rigsarkivet, 1. kontor, årstal m ed kontrollerende bog
stav og sidst selve journalsagen.
Love Exp = Love og Expeditioner vedkomm ende Kirke- og Skolevæsenet ved H.V. Skib
sted.
MB, MF, ML = M edlem af Borgerrepræsentationen, Folketinget, Landstinget.
NOTER OG HENVISNINGER
1. Der er m ange skildringer af kirkebyg
geriet i Kbh. i forrige århundrede, men
de enkelte kirker får kort omtale. Her
m est vedkomm ende St. Johannes kirke
er Harald Stein: »Rudolf Frimodt« 37ff,
Kbh. 1880. H er også om St. Stefans kir
kes forhistorie s. 73ff. Kom iteen for den
ne kirke indstillede som præst R. Volf,
som i »En gammel Præsts Erindringer«
skildrer sin tid ved kirken s. 88ff, Kbh.
1926. Steins bog om Frim odt om taler
også St. Jakobs kirkes tilblivelse s. 76ff,
den kan suppleres med R.W. Winkel:
Peter Krag, Kbh. 1924. Der er især ko-
m iteens/Frim odts valg af præst af in
teresse. Men fra dette årtis 3 sidste kir
ker foreligger kun et jubilæumsskrift,
»Set. Matthæus kirke 1880-1980«. Her
skriver Matthias J. Olesen udfra stof
hentet i kirkens arkiv om de første løse
re forsøg på at få Frederiksberg sogn
delt. Ved kirkernes navne er datidens
retskrivning opretholdt, især stavefor
men Jakobs kirke lå ikke ganske fast.
2. Om patronatsretten og dens betydning
se Sigurd Jensen: M agistraten som kir
kepatron, Historiske Medd. om Kbhvn.
1959 s. 400ff.
3. Love Exp. 5 /5 1858, 2 8 /9 1868, 2 8 /1 0
1872.
4. En udførlig behandling af grundlovens
vilkår for folkekirken se H.J.H. Glæde
mark: Kirkeforfatnings-spørgsmaalet i
D anmark indtil 1874, s. 209ff, Kbh.
1948.
5. J.C .H . Fischer 1814-85, oprindelig
adjunkt, M F 1852-66, ML 1866-85, kul
tusm inister 1875-80. I Kirkehistor.
Saml. 1980 og 1981 har jeg skildret hans
kirkepolitik s. 163ff og 81ff. H er burde
m inisteriets stilling til kirkebyggeri i
Kbh. være m edtaget, men var det ikke.
Heller ikke andre steder er det behand
let rimeligt.
6. Om Danske Lov 2-22-64 og den udvi
dede forståelse deraf se H. M atzen og
Johs. Timms Kirkeret s. 733ff.
7. Lars Chr. Larsen, borgm ester for m agi
176