179 / 263
Københavnsk kirkebyggeri i 1870'erne
straten s 1. a fd elin g d ø d e sam m e år.
8. A lle ak ter 1. k o n to r 1872 Z nr. 841.
9. S tifts p ro v s t P. C . R o th e 1 8 1 1 -1 9 0 2 ,
p ræ st v ed V or F ru e k irk e fra 1843, stift
sp ro v st d e r 1865-92. - B.J. F og 1819-96,
p ræ st o g p ro v st v ed H o lm en s k irk e,
b isk o p i A arh u s 1881, S jæ llan d s b isk o p
1884-95.
10. H . N . H an sen 18 35-1910, h ø jeste rets
sag fører, b o rg m ester fo r M ag istra ten s
1. afd . 1873-97, M F 1876-78, M L 1895-
1910. T ilh ø rte H ø jre, m en b lev frik o n -
servativ.
11. K o m m issio n en s b e tæ n k n in g o g M ar-
te n se n s u d ta lelse, 1. k o n to r 1875 A
1147. - S elv k om R o th e 24/11 75 i K b h .s
P ræ stek o n v en t til a t b erette om k o m
m issio n en s in d stillin g . S n art k o m m a n
d er in d p å et g ru n d p ro b lem , n u d e
u n g e p ræ ster, k a tek etern e, som so g n e
p ræ ste rn e b u rd e lø n n e fo rsv a rlig t. -
D et fø rte 1 0 / 1 2 75 til d rø fte ls e a f
p ræ s te lø n o g b e v a rin g a f s o g n e g
ræ n sern e. R o th e v a r im o d at g øre K bh.
til ét sto rt so g n , så sk ilte m a n sig fra
d en sto re m a sse, som v il h o ld es til alle
tin g , o g d et m å k irk en ik ke.
12. H .L . M a rten sen 1808-84, teol. p rofesso r,
S jæ llan d s b isk o p 1854-1884. O m h an s
k o n serv a tism e o g sta tsk irk elig h ed se
b l.a. K irk eh isto r. Sam l. 1995 s. 125ff.
13. T øm rerm e ster H . H . K ay ser, M B 1848-
95, M F 1854-64, M L 1871-85.
14. B R F 1 8 73/ 74 s. 52 f, 18 75/ 76 s. 337f. 382.
15. 1. k o n to r 1875 A 1302.
16. B R F 18 76 / 7 7 s. 361ff.
17. O v e rre tsp ro k u ra to r C .L . H erfo rth M B
1865-81.
18. L o v e E x p 7/ 8 76, 3/ 2 77.
19. »Set. M atth æ u s k irk e 1880-1890« sk ri
v else a f 9/ 2 1872, s. 12. » O rd n in g en « af
d e k irk elig e forh old m å v æ re d en a f L.
C . L a rsen n æ v n te i sk riv elsen til m in i
steriet 1872.
20. B R F 1875/ 76 s. 52 7 ff og 651ff.
21. S a d e lm a g e rm e ster P.C. O lsen M B 1862-
77.
22. T øm rerh an d ler, o b erst R. C o llstro p M B
1855-77.
23. C . H a ll v a r b ro d er til F red erik sb erg -
p ro v sten P. E. H all. H a n v a r a k tiv v ed
g ru n d lo v sfo rh a n d lin g ern e. M F 184 9-
81, v a lg t p å F red erik sb erg , k u ltu sm in i
ster 1853-57, k o n seilsp ræ sid en t 1857-59
og 1860-63, kultusm inister 1870-74.
Blev fra nationalliberal højre-mand.
24. BRF 1876-77 s. 176ff, 257ff.
25. 1. kontor 1876 B 731.
26. Kirkehistor. Saml. 1980 168 og 1981
81 ff.
27. Debatten om finanslovsforslaget 1876-
77, Ft 7 / 1 2 1875 83, Fischer 112ff.
28. Ft 1876-77 Till. A 69 og 563 om ministe
riets aktivitet, om Frederiksberg se
også Love Exp. 1 7 / 7 76.
29. Ft 1876-77 Till. B. 259, 697, 803.
30. 3. behandling 2 5 / 1 77 2321f. 803 - Kbh.s
indbyggertal var 1870 181.300, 1880
235.000 og 1890 312.900.
31. 3. behandling Berg 2339, fortsat 2 6 / 1 ,
H. N. Hansen 2415ff, Th. Nielsen 2422
og 2423, skoleinspektør Brix 2463; 2 7 / 1
Fischer 2431, Berg 2448ff, afstemning
2483
32. 1. kontor 1876 B 731. BRF 1877-78 s. 447.
33. BRF 1877-78 s. 496. Der hersker ikke
enighed om , hvorvidt komiteen for kir
ken kom til at behøve dette lån. Det
gjorde den, siger H arald Stein i bogen
om Frim odt s. 78, og han er næ rm est til
at vide det. Det gentager Chr. Gad i »Et
Storværk« s. 14, Kbh. 1938. Men I.
Steen, der havde væ ret kateket hos Fri
m odt, skriver i sin bog om ham sådan,
at det
kan
forstås, som om lånet var u-
nødvendigt, s. 15. Kbh. 1918. Det får
A xel Beck til i »Fra Gennembruddets
Tid« s. 46 fejlagtigt at fastslå, at fortsat
gavetilstrøm ning bevirkede, at lånet
blev unødvendigt. Kbh. 1947. Præst
blev Peter Krag, en af Frimodts tidlige
re kapellaner, det var hans primære
ønske jfr. R. W. Winkel: Peter K rag s.
32ff, Kbh. 1924.
34. BRF 1877-78 s. 432ff.
35. H. William Scharling MB 1873-81, MF
1876-98, finansm inister 1900-1901.
36. I. Strandgaard MB 1874-86.
37. BRF 1877-78 s. 494ff.
38. M inisteriet nævner intet fortilfælde for
den nye praksis i Kbh., der blev baseret
på en ny udvidet forståelse af Danske
Lov. Det syntes dog overvejet som en
mulighed at optage lån, at forrente og
afdrage når kapellet i Voel i Midtjyl
land var bygget, det m indede kun om
forholdene i Kbh. ved at dreje sig om et
nyt kapel i et påtænkt nyt sogn. Men
177