180 / 263
Carl Trock
pengene dertil kom uden lån. Beboerne
i Voel havde en mil til deres sognekirke
i Tvilum og ca. 1,5 mil til præ stegården
i Skorup, og vejen dertil gik gennem
nabosogne. De sam lede 1.755 rdl. ind
til egen kirke, hvad tiendeejeren, lens
greven på Frijsenborg rundede op til
3.000 rdl. Beboerne søgte så staten om
et tilsvarende beløb. N u lettede præste-
skifter en løsning uden indgreb i præ
sternes indtægter, og den nye præ st fik
pålæg om at holde regelmæssige guds
tjenester foreløbig i Voel skole. I be
tragtning af beboernes ønske og deres
offervillighed var der i rigsdagssam lin
gen 1873-74 på finansloven for 1874-75
afsat 3.550 rdl. til et kapel (Ft Tillæg B
549f og 3. behandling 2396 og 2400). Da
opførelsen påbegyndtes somm eren
1875 kom bevillingen året efter og på
7.000 kr. (Ft 1874-75 Tillæg C 379).
39. Love Exp. 2 5 / 1 0 80. Sygdom havde
tvunget Hall fra rigsdagsarbejdet, og
brevene fra kirkekomiteen er i 1880
underskrevet af andre i hans forfald.
Sognepræ st blev H arald Stein, kendt i
hovedstaden, og tildels teoretisk inde i
tiden, sociale forhold ud fra et filantro
pisk synspunkt. Var Hall forblevet for
mand, kunne han muligt have sat Th.
Skat R ørdam igennem som sogne
præst, det havde han før væ ret m eget
aktiv for jfr. P.G. Lindhardt: Holmens
provst Thomas Skat Rørdam s. 49, Kbh.
1969 og Marie Rørdam ; Tilbageblik på
et langt Liv s. 224. Kbh. 1911.
40. Efter flere forhandlinger m ed komm u
nen havde Kjøbenhavns gejstlige Kon
vent med Rothe som form and 5 / 1 0
1882 henvendt sig til ministeriet, da 2
nye kirker og flere præ ster var nødven
dige. Konventet m iskendte ikke, hvad
der var nået med de 5 nye kirker og fle
re præster, det overså heller ikke fx det
frivillige arbejde som Københavns in
dre Mission udførte. Men på arealet fra
de sløjfede volde og til søerne boede nu
25.000, nok til et nyt sogn, og i N ord
vest-kvarteret på Nørrebro fordredes
m eget snart kirke og præst. Efter loven
var det berettiget, at staten støttede her,
så m eget mere som befolkningens øko
nomiske form åen hidtil er taget i be
tragtning. H vad Kbh.s kommune an
gik, vil det ved støtte »overhovedet vist
blive m eget vanskeligt at paavise det
legale Forhold«. Men kommunen skal
sørge for skoler og hospitaler og andet,
der tjener almenvellet, så intet er næ r
mere end at gå til den om kirkevæse
net. Den har allerede ydet m eget til de
opførte kirker. Foruden store udgifter
komm er vanskeligheden m ed dem , der
ikke tilhører folkekirken. Det er så få, at
det nok kan ordnes på »en billig M aa-
de«. Der var ikke påregnet noget fra
kommunens egen kasse, men en særlig
lov for
hele
byen som kunne skaffe pen
ge til de 2 kirker og til at afdrage den
trykkende gæld fra de sidste nye kirker
og restaureringer af de ældre kirker. I
m inisteriet tog m an fat på sagen, som
blev uløselig under provisorierne. - I
den henvendelse erkendte standhaftige
kirkebyggere klart, at støtte fra kom
munens kasse til nye kirker ikke var
efter loven, ikke legalt, for folk udenfor
folkekirken kom også til at betale.
41. Udførligere begrundelse for denne føl
gende oversigt se Kirkehistor. Saml.
1996 s. 120ff og 1997 s. 77ff.
42. BRF 1886-87 s. 715-26, 739.
43. Se Ft 1896-97 Till. A 3979.
44. C. Goos 1835-1917, jur. professor. MF
1880-84, ML 1885-1917. Kultusm inister
1891-94, justitsm inister 1900-1901.
178