165
som Formand med det Maal for Øje at skaffe denne hu r
tigt voksende Forstad en Kirke, og en Indsamling blev sat
i Gang. Allerede Aaret i Forvejen var et Lokale indviet
til Prædiketokale, men man savnede en Præst paa Stedet.
En saadan tik man i 1898 i H.
K
o c h
,
som lønnedes af en
Kreds af Kirkesagens Venner i Hellerup, og nu kom der
Fart i Arbejdet paa at faa en Kirke bygget. Der er i Op
rindelsen til Hellerup Kirke en paa viselig Sammenhæng
med Kirkefondets bærende Ide, ligesom det var adskillige
af dets første Mænd, der var med til at gennemføre Sagen.
Store Bededag 1899 blev Grundstenen nedlagt, og Indviel
sen fandt Sted u /io 1900. En Privatmand havde skænket
Grunden, Staten gav 20,000 Kr. og Kommunen 10,000 Kr.
Hele Kirken har kostet c. 100,000 Kr., af hvilken Sum den
langt overvejende Del altsaa er indkommet gennem fri
villige Gaver. Desuden blev meget af det indre Udstyr
skænket.
Hellerup Kirke, hvis Arkitekt er
T h . J ø r g e n s e n —
den
nuværende Slotsarkitekt —, er bygget i romansk Stil med
Korsarme og gør med sine livide Mure, sit teglhængte
røde Tag, og sit høje, kobberdækte Spir et smukt Indtryk.
Indvendig virker den — uden nogen Udsmykning — lige
ledes særdeles tiltalende. Altertavlen (Julenat) er af
L o r e n s
F r ø l i c h .
Der er
5 — 6 0 0
Siddepladser. Sakristiet er under
Koret.
Gentofte Kommune ejer Kirken. Sognet, som udskiltes
fra Gentofte i 1901, har nu 11,800 Mennesker. Der er et
Menighedssamfund med c. 300 Medlemmer. Bibelkreds-
arbejdet er stærkt udviklet, og ikke faa dannede Læg-
mænd tager Del i Menighedsarbejdet. I et stort, rumm e
ligt Menighedshus, som ligger lige ved Kirken, bo Ides der
til Tider Søndagsgudstjeneste samtidig med Gudstj enesten
i Kirken, ligesom der for Tiden holdes fast Søndagsguds
tjeneste i Maglegaards Skole.