167
som paa den Tid rummede 73,000 Indbyggere. Snart var
jeg til Hjemmedaab i Nansensgade eller Todesgade, snartude
ved Triangelen. Den første Sommer blev Førstekateket-
embedet tilmed en Tid ledigt. Ofte var jeg paa Vestre
Kirkegaard og havde den ene Begravelse efter den anden.
En Søndag døbte jeg 24 Børn i Træk, fordelte i tre Hold.
Jeg hjalp til ved Møder i Menighedsplejens daværende
Hjem i Nørre Allé 11 (den nuværende Lukasstiftelse), saa
jeg undertiden blev kaldt »den ny Præst fra Menigheds
plejen«. I K. F. U. M.s Hovedforening ledede jeg det
første Bibelkursus. Omkring i Landet var jeg med til at
holde en Del Møder med Indsamling til »Vandrekirken«.
Men der blev dog lagt Grundvold til det kommende
Arbejde i Nazaret Sogn. Ude i den Have ved Byesgade
105, hvor den nye Kirke skulde opføres, blev der i Som
meren 1891 afholdt Friluftsgudstjenester. Mod Gaden var
der rejst et Plankeværk og inde i Haven under nogle
Æbletræer en Talerstol. Her samledes en Del Mennesker
Søndag efter Søndag om Guds Ord, indtil man i Efter-
aarets Løb begyndte at opføre Jernkirken.
Desuden prøvede jeg paa at gøre Husbesøg i Distriktet,
særlig i saadanne Familier, for hvem jeg havde haft en
eller anden kirkelig Handling. Det kunde hænde, at de
Mennesker, til hvem jeg kom, blev helt forlegne ved at
faa Besøg af en Præst. Et Sted mindes jeg, at det unge
Ægtepar, hvis Barn jeg havde døbt, gik ind i Soveværelset
for at holde Baad med Barnets Bedstemor om, hvad de
skulde gøre i den Anledning. Manden kom da ind og
spurgte mig, om de skyldte mig Penge. Og da dette ikke
var Tilfældet, spurgte han, om han da ikke maatte byde
mig »en Bajer«, hvilket jeg heller ikke havde Brug for.
Den Tanke, at jeg gerne vilde tale lidt med dem om deres
Sjæles Frelse, laa dem fjernt. Dog kunde jeg ogsaa enkelte
Gange overraskes ved at finde troende Mennesker. Under
tiden mødte jeg ogsaa aaben Modstand, men mest — lige