184 / 274
173
kunde det knuge Sjælen: »Hvordan naa til disse Tusinder
med Kristi Evangelium!« De boede i vort Distrikt, men
Regulativet! De behøvede jo aldrig at henvende sig til
den lille tarvelige Kirkes Præster. Ja vi besøgte dem, gik
fra Kælder til Kvist og »præsenterede« os; men hvor ofte
lød Svaret: »Vi hører til Sognets store Kirke«. Ingen Fød
sel, intet Dødsfald, ingen Begæring om Ægteskabstillys-
Den gam le G ethsem an ekirk e (»Stalden«).
ning, ingen Daab eller Fremstilling skulde meldes til Præ
sterne ved »Jernkirken«.
Alle de Traade, som binder Sognefolk til Kirken og
dens Tjenere, fandtes i vort Distrikt, men »Regulativet«
hindrede os i at bruge dem. Hvor søgte vi at gøre det
godt og »
højtideligt
« for dem, der kom frivilligt.
Sang og Orgelspil ved alle Daab, alle Vielser og Børne-
begravelser i Kirken. Hvor ønskede vi at faa Lejlighed
til at trykke Arbejdsmandens eller hans Hustrus Haand
og give ham en god Plads i Sofaen hjemme, for at de