185 / 274
174
kunde faa et godt Ind tryk ; men de behøvede jo ikke at
komme. Derfor blev det en af Kirkesagens
store
Dage,
da det første Sognedistrikt med Klokkerkontor og Kirke
bøger blev oprettet. Et af de store Bjærge var flyttet.
Vi, som havde følt Trykket, maatte takke Herren af hele
vort Hiærte. Men med den store Gave fulgte ogsaa den
store Opgave, at bruge disse folkekirkelige Traade som
Midler til at bringe Kristi Evangelium til sit eget Sogns
Beboere. Maatte denne Opgave blive løst med Troskab
mod Menighedens Herre ud fra Gethsemanekirken og fra
alle de »smaa« Kirker.
BEDESALEN PAA CHR. W INTHERSVEJ
OG ST. LUKAS KIRKE.
Af H. OSTENFELD.
Da det i Foraaret 1893 var bleven bestemt, at jeg skulde
være Distriktspræst paa Frederiksberg med Bedesalen paa
Chr. Winthersvej som Kirkelokale, gik jeg ud paa Chr.
Winthersvej for at se min fremtidige Kirke. Jeg gik hele
Vejen igennem, men kunde ikke finde Kirken. Det saa
just ikke lovende ud for en Distriktskirke. Saa spurgte
jeg mig for, og opdagede den endelig bagved den allersidste
Villa. Om man havde stillet en Arkitekt den Opgave:
Find det Sted i Kvarteret, hvor man bedst kan gemme
en Kirke, saa ingen kan finde den, saa kunde han ikke
have løst Opgaven bedre end ved Bedesalens Beliggenhed,
og i de første Aar maatte jeg saa ved hver Lejlighed for
klare Mennesker, der skulde have Barnedaab, hvor de
skulde hen; Bryllupper havde jeg ikke saa mange af, da
kun de færreste vilde derned. Langsomt gik det med at
faa Bedesalen fyldt; ved Aftengudstjenesten den første
Vinter var der ofte kun 20 Mennesker, men
frem ad g ik