KøbenhavnsKirkesag

177

Hjem, hvor de ikke havde faaet den. I Aviserne derimod

stod ingenting. Og der kom ogsaa Mennesker, i Begyn

delsen fuldt, i Slutningen af Ugen stopfuldt. Og det var

ikke den ringeste Virkning af denne Uge, at Menighedens

Samfølelse og Arbejdslyst voksede. L. P.

a r s e n s

gen

tagne Besøg satte ogsaa sit Spor i Menighedslivet, baade

1899, 1904 og 1907, og over Gudstjenesterne var der Høj

hed og Fest. Hvad Biskop

ø r d a m

i sin Indvielsestale

lagde os paa Sinde, da han talte om: »De holdt sig til

Apostlenes Lærdom og Samfundet, Brødets Brydelse og

Bønnerne«, blev i nogen Grad virkeliggjort, og vi er mange,

som har Gud noget at takke for, hvad han hjalp os med

i St. Lukas Kirke, baade paa festlige Glædesdage og paa

svære og tunge Dage.

S T . M A R I Æ K I R K E S A L .

Af ENRIQUE W1TH.

St. Mariæ Kirkesal betegner et hidtil enestaaende Stykke

af Kirkesagens Historie. En berygtet Dansebule »Valkyrien«

lige foran paa Vesterbro købes af Kirkefondet og omdan

nes til en prydelig lille Kirke. I sin elleveaarige Bestaaen,

bliver den Hjemsted for to selvunderholdende Menigheder,

hvoraf den ene bygger Kirken paa Vesterbros Torv, den

anden bliver Grundstammen for Menigheden i Mariakirken

i Istedgade.

Det gik ikke af uden Kampe. »Kirkenøden« i Køben

havn bestod jo ikke blot i Mangelen af Gudstjenestelokaler

og af personlige Kræfter til at tage Kirkens Arbejde op,

men ogsaa i de mange kirkelige Misligheder, der havde

indsneget sig i de store Kæmpøsogne, hvor det blev umu

ligt for Præsterne at komme i et personligt Forhold til