193 / 274
182
Vi begyndte da med i alle Hjem i Distriktet at uddele
Kort med Meddelelse om Distriktsudskillelsen og Meningen
med Kirkesalens Indvielse, og vi lod nogle Plakater med
Billeder af Kirkesalen, Angivelse af Distriktet, Præsternes
Træffetider m. m. ophænge paa forskellige Steder i Di
striktet. Men vi maatte høre slemt ilde for denne »Re
klamering« som en Selvtægt og kirkelig Uorden, og det
kostede lang Kamp, inden vi fik Tilladelse til at faa vor
Distriktsplakat ophængt paa Sognets Klokkerkontor.
Vi forstod, vi maatte selv opsøge Beboerne i Distriktet.
F ra Klokkerkontoret fik vi Meddelelser om Fødsler og
Lysninger fra vort Distrikt, og efter de opgivne Adresser
gjorde vi saa Husbesøg for om muligt at fremkalde det
af Regulativet forlangte Ønske om, at de kirkelige Hand
linger maatte udføres i Kirkesalen. Det var en Slags Hus
besøg, der hverken var lette eller behagelige at foretage.
Imidlertid bekæmpedes det uheldige Regulativ fra flere
Sider. I »Kbh.s Kirkesag« 1898, Nr. 14 og 15 skrev Pastor
Ussing om »Grundbetingelsen for en frugtbar Distriktsvirk
somhed«, at Grundbetingelsen var, at Distriktets Ordning
nærmer sig saa meget som muligt til et Sogns.
Fornyede Forhandlinger med Ministeriet kom i Gang,
der omsider resulterede i den bekendte kgl. Anordning af
11. Nov. 1899 om Sognedistriktsdeling, der i Virkeligheden
nærmede Distriktet meget nær til at være et Sogn, idet
der tillagdes Distrikterne Del i de ordinære kirkelige Ind
tægter og oprettedes særlige Klokkerkontorer og egne Kirke
bøger for dem. Denne Anordning hjalp Gethsemanekirkens
og Apostelkirkens Distrikter m. fl. til en længe ønsket
Selvstændighed, men kunde foreløbig ikke komme os til
gode, fordi Kirkesalens Distrikt spændte over en fremtidig
Sognegrænse. Distriktet var med Vilje i sin Tid lagt saa-
ledes, for at Arbejdet ud fra Kirkesalen kunde lægge Grund
til Menigheden i begge de fremtidige Sogne. Vi maatte
blive under de vanskelige Arbejdsvilkaar, der idelig med