195 / 274
184
Hjem. I 1901 var vi halvt selvunderholdende og fra 1902
(ved fælles Hjælp) to helt selvunderholdende Menigheder,
anerkendte paa Kirkefondets Bestyrelsesmøde d. 22. Okt.
1902 som to selvstændige Menigheder under Kirkefondet
fra Aarets Begyndelse at regne. Opnaaelsen af dette Selv
underhold var saa meget mere at takke f o r ,. som der til
de ca. 10,000 Kr., Kirkens Drift kostede, kun var (i 1902)
388 Kr. i ordinære kirkelige Indtægter, medens Besten
var frivillige Gaver. I Kirkesalens Bøsser indkom der i
de Aar gennemsnitlig ca. 4500 Kr. Ialt indkom der gen
nem de to Menigheder efter 1902 ca. 16,000 Kr. aarlig i
frivillige Gaver; deri ikke medregnet de mægtige Beløb
fra Indsamlingen til Eliaskirken, der fra 1905 ret tog Fart.
Naar denne Beretning fra St. Mariæ Kirkesal skrives,
kan vi ikke undlade med Tak at mindes alle de trofaste
Medtjenere, vi havde ved Kirkesalen, iblandt hvilke mær
kelig nok, baade Kirkesalens første Organist, Kirkebetjent
og Klokker afgik ved Døden i de Aar. Den sidste, Klok
ker
W
a l d
. W
u l f f
,
døde Allehelgensdag den Vu 1903 og
blev begravet fra St. Mariæ Kirkesal. Det var den eneste
Begravelse, der fandt Sted fra Kirkesalen i den Tid, den
var Kirke.
Det havde jo været Kirkefondets Mening, at der skulde
være kommet et Samarbejde i Stand mellem St. Mariæ
Kirkesal og Istedgades Kirkekomité. Der førtes ogsaa for
skellige Forhandlinger derom; men det lykkedes ikke.
Da Eliaskirken skulde indvies i 1908, skulde samtidig
baade denne Kirkes Sogn og Maria-Sognet omkring Kirken
i Istedgade udskilles. Denne sidste manglede imidlertid
endnu et Aar i at være færdig, og Komiteen — hvis Valg
til Sognepræst ved deres Kirke var falden paa Pastor C.
S
c h o u s b o e
ved Kristkirken — henvendte sig da til Kirke
fondet med Anmodning om at maatte benytte St. Mariæ
Kirkesal som foreløbigt Kirkelokale for det nye Sogn. Da
Kirkefondet indvilligede heri, og jeg saaledes ikke selv