194 / 274
183
førte Rivninger (ogsaa med St. Matthæus Plejeforening1),
lige til Udgangen af Aaret 1903.
Under 15. Juni i dette Aar indgik Kirkesalens Præster
med et Andragende til Ministeriet om Oprettelsen af to
Sognedistrikter, da vi ikke kunde blive eet Sognedistrikt af
fornævnte Grund. Andragendet støttedes af en Adresse fra
Distriktets Beboere undertegnet af 2368 Navne og anbefa
ledes varm t af Provsten for det nyoprettede »Vestre Prov
sti«, Provst Heiberg ved Kristkirken. Resultatet blev en
kgl. Resolution af 7/is 1903, der oprettede et midlertidigt
Sognedistrikt af Kirkesalens hidtidige Distrikt fra Nytaar
1904. Det var en stor Sejr, der endelig var vundet efter
næsten
6
Aars Arbejde.
De seks forløbne trange Aar havde dog været rige paa
aandelig Velsignelse. Hvor var Gud ikke god ved os i
vor lille Kirkesal! Mennesker kunde godt finde ind i Bag-
gaarden til os, selv om Porten var saa lav, at det var et
Kunststykke for en Droskekusk at køre derind. (Senere
blev den gjort højere). Vi kunde ikke andet end glæde
os ved et godt Kirkebesøg ved vore Gudstjenester. Henimod
4000 eller derover var de aarlige Altergæsters Antal. Fra
1905 var der ingen Kirke i København, der havde saa
mange Altergæster som Mariæ Kirkesal, og kun en paa
Frederiksberg, der havde flere. En særlig Velsignelse til
flød os ogsaa ud fra den varme Sympathi, vor Gerning
fandt hos saa mange af Kirkesagens Venner paa Landet,
af hvilke mange glædede os med Besøg i vor Kirke* naar
de kom til Byen.
Fra Januar 1899 kunde vi dele vort Søndagsblad ud i
Halvdelen af Hjem i Distriktet hver Uge, fra 1900 i alle
x) I en længere Skrivelse (af
a/s
1902) bebrejdede Plejeforeningens
Bestyrelse Distriktspræsterne paa Vesterbro — og særligt Kirkesalens
Præster — illo}ral Konkurrence med dem, naar vi søgte at drage
Omsorg for de fattige ved Oprettelsen af Menighedsplejer i vore Di
strikter.