215 / 274
204
Ja, en Pryd for Vesterbro er Eliaskirken bleven, og om
sider — efter seks Aars Forløb fik vore vise Fædre Øjnene
op for, at det ikke kunde gaa an at byde en saadan Byg
ning saa skandaløse Omgivelser, og saa fik vi endelig —
som en Slags (ufrivillig) Jubilæumsgave til Kirkefondet —
Vesterbros Torvs Regulering og Billedhugger
H
a r b o e s
lille
Springvand i Foraaret 1915.
Eliaskirken kostede mange Penge, siges der, —
fo r
mange
sagde nogle Skumlere den Gang, det stod paa med Ind
samlingen, kortsynede Mennesker, fordi de ikke kunde se,
at saadan en Kirke
maatte
der til netop dér paa den Plads,
og fordi de tvivlede om, at Gud var rig nok, selv
0111
der
gik en Del Penge med dér. — Ja, vi skulde snakke, vi
her i dette rige Fand, dette lille Smørhul! Vi, der
finder det i sin Orden, at vi faar et Baadhus til 6 Milli
oner og nye Banegaardsforhold til 10—11 Millioner! Og
saa skulde vi ikke have »Baad« til at bruge
1U
Million
(foruden Grunden) til et Gudshus! Vi, der tilmed selv,
alle som en, bor hyggeligt og lunt i vore panelede Huse!
Den Gang, da vi stod midt i det, kunde det af og til
synes os at være grumme mange Penge, der skulde skaf
fes; men nu bagefter synes det hele os en Drøm, og hvor
jeg forstaar
H
u d s o n
T
a y l o r
,
der en Gang sagde: »jeg har
intet udrettet, jeg ha r kun faaet Lov at staa og se
Herren
arbejde«. Af
ham
er det sket, og det er underligt for
vore Øjne.
Indadtil er Kirken hyggelig, lys og venlig, — jeg synes,
det er den hyggeligste i hele København. Der er nogle,
som ikke har bedre Forstand, der synes, den er skummel
og mørk og klosteragtig at se paa udadtil; men lad dem
saa gaa indenfor!
N
y r o p
har brugt det samme Princip
som i hans skønne, festlige Raadhushal: Taget er hugget
igennem i tre Fags Længde* og saaledes faar vi et over-