211 / 274
200
vilde være kønt at vise sin Taknemlighed mod Gud ved
en saadan Jubilæumsgave. Spørgsmaalet var da,
hvilken
Gave vi skulde foreslaa Menigheden at give. Og da en
K irkegrund
blev nævnet med den Motivering, at det just
var samme Gave, vi selv i sin Tid havde faaet af Kirke
fondet, nemlig den Grund, hvorpaa vor egen prægtige
Kirke er bygget, da var der ingen Tvivl om, at det var
den skønneste Maade, vi kunde vise vor Taknemlighed
paa. Men Menighedsraadet er jo ikke den hele Menig
hed, og nu gjaldt det om at faa Menighedssamfundet med,
saa det virkelig kunde blive en Menighedssag. Paa to
efter hinanden følgende Menighedsmøder blev Sagen da
behandlet, ved det første Møde blev den kun forelagt og
anbefalet Vennerne til Overvejelse for Herrens Ansigt.
Der var vistnok en Del af Menighedsmedlemmerne, som
straks syntes, at det var lidt for tung en Byrde at lægge
paa Menigheden; nu var vi for ikke længe siden bleven
færdige med Indsamlingen til vor K irke ; skulde vi nu
virkelig til at samle ind igen 8000 Kr. foruden alt, hvad
der iøvrigt hører med til at holde en vidtforgrenet Menig
hedsvirksomhed i Gang? Førend det sidste Menigheds
møde, hvor Sagen skulde drøftes og Beslutningen tages,
var Menighedsraadet da atter samlet, navnlig for at lægge
det hele frem for Herren og bede ham styre alt efter sin
Vilje. Og se, da skete det underlige, at alle, som tog
Ordet, gav Forslaget deres hele og hjertelige Tilslutning,
alle Indvendinger forstummede, og i fuld Enighed og med
hel Glæde kunde det vedtages at forsøge Gaven skaffet til
Veje til Jubilæet i Oktober 1915. »Det er den Helligaands
Beslutning og vor« staar der om en Vedtagelse i Jerusalem
i Menighedens første Dage. Noget af den Fornemmelse
havde vi i vort Menighedssamfund den Aften, at det var
den Helligaands Beslutning og vor, at Gaven skulde gives.
Hvorledes kommer da de 8000 Kr. ind, som Grunden,
der er beliggende i Sundbyerne, koster? Nogle ha r
tegnet