219 / 274
KIRKEFONDET OG DE SOCIALE FORHOLD.
Af H. OSTENFELD.
P
a a
forskellig Maade har det Arbejde, som er udført
gennem Københavns Kirkefond
ha ft sociale Virknin
ger.
Selve
Sognedelingen
, hvorved hver Kirke faar et
overkommeligt Sogn, kan ikke undgaa at virke socialt,
nemlig saaledes, at det føles, at Kirken ikke gør Forskel
mellem Fattig og Rig. I et Kæmpesogn er det alene for Tidens
Skyld uundgaaeligt at faa Massehandlinger, og det vil selv
følgelig altid gaa mest ud over den fattige Befolkning, der
strømmer til med Daab, Vielser og Begravelser om S øn
d a g e n ; i den nye Kirke, som kun skal betjene c. 10,000
Mennesker, kan man sørge for, at Mennesker ikke bliver
behandlet bunkevis, og at dette er en social Værdi, træn
ger ikke til nærmere Paavisning.
En
direkte
Anvisning og Hjælp til det sociale Spørgs-
maals eller maaske rettere de sociale Spørgsmaals Løsning
yder Kirkefondets Arbejde jo ikke, men det skal man
heller ikke vente. Derimod kan det nok siges, at det er
med til at
skabe Betingelserne fo r Forstaaelsen heraf,
og
Forstaaelsen maa jo altid gaa forud for Løsningen.
Her kan henvises til det
kristelig fdantropiske Arbejde
,
som altid udgaar fra en Kirke i København; i Forbindelse
med de fleste nyere Kirker er der et
Menighedshus,
ud fra
hvilket forskellige Virksomheder tager fat i det omliggende
Kvarter. Jeg nævner saaledes Menighedsplejen og dens
forskellige Maader at hjælpe paa. Der er bleven sagt, og
det er vist ikke langt fra Sandheden, at en
Kirkes Bygge
sum forrentes med m indst
4
pCt. aarlig
til den omgivende
fattige Befolkning. Har en Kirke kostet 100,000 Kr. at
opføre, er det ikke for meget sagt, at nu kan man gøre
Regning paa, at herfra kommer en Menighedspleje i Gang,
som uddeler mindst 4000 Kr. om Aaret. Og hermed er
kun taget Hensyn til den Hjælp, som kan omsættes i Penge;