224 / 274
213
det herinde og var med til at vække Varme derfor i de
Menigheder, hvor de fik deres Gerning. Og adskillige af
dem vil vistnok sige, at det var ikke den daarligste Skole
for en Præst at være i — en Tid at have sin Præstegerning
i Hovedstaden.
Mange fra Landet opholdt sig en Tid i deres Ungdom
herinde. Og en Del af dem fandt herinde deres Frelser.
Nogle af dem kom ogsaa herinde til at kende de helliges
Samfunds Lykke. Naar vi nu kommer ud og holder Mø
der omkring paa Landet, hører det til vore Glæder, at vi
saa ofte træffer Mennesker, der møder os med et kærligt
Smil, og som siger, at de aldrig glemmer de skønne
Minder fra den Tid, de levede med i Menighedslivet
herinde.
Og
København og det øvrige Land har fremdeles Brug
fo r hinanden.
Gid den Tid maa komme, da det øvrige
Land kan finde aandelig og timelig Hjælp inde fra Hoved
staden. Lidt i den Retning kendes vistnok allerede. Men
endnu trænger den københavnske Kirkesag til de troendes
Forbøn og Støtte ud over Landet, selv om det nu i en
Aarrække h a r været saaledes, at de største frivillige Bidrag
til Sagen kommer fra Hovedstaden selv, og selv om der
især i de selvunderholdende Menigheder, der samler sig i
Kirker, der tilhører Kirkefondet, bæres store økonomiske
Byrder for Guds Rige, og det med Glæde og Tak. Men
en stor Hjælp og Opmuntring er det, at Indsamlingen paa
almindelig Bededag
i alle Landets Kirker bestandig — og
allermest i de sidste Aar — bringer et varmt Vidnesbyrd
om Offervillighed for denne Sag mange Steder.
Vi har den Lykke, at næsten alt kristeligt Liv og Ar
bejde i vojrt Fædreland er samlet i det samme evangelisk
lutherske Kirkesamfund. Vi maa derfor have vældige For
udsætninger for at blive ét for med forenede Kræfter at
løfte de store Virksomheder for vort Folks Frelse. Maatte
Kirkesagen i København vedblive at bære tydeligt Præg