227 / 274
216
de kirkelige Forhold et Røre som ingensinde før. I 1903
fik vi Loven om Menighedsraad, hvorved det vigtige Spørgs-
maal om Præsternes Kaldelse blev afgjort paa en hel ny
Maade; og vi fik det kirkelige Udvalg, hvorigennem alle
Kirkens Forhold hlev sat grundig under Debat; og denne
Debat bredte sig, som rimeligt er, ud til hele Folket gen
nem kirkelige og ukirkelige Blade. Hvad man nu ellers
mener om dette Røre, blev det dog derigennem klart for
alle, at den gamle Kirke var i Opløsningstilstand, kirkeligt
og økonomisk. Og noget karakteristisk ved hele denne
Kirke-Debat var tillige dette, at vore ledende Mænd i og
udenfor Rigsdagen behandlede Kirken — somme venligt,
andre mindre venligt, men i Reglen med en vis
ned
ladende Overlegenhed.
Og det synes mig derfor let for
klarligt, at disse Aars kirkelige Forhandlinger ikke
kunde give de hedste af de unge særligt Mod paa Præste
gerningen.
Nu ha r der i de to sidste Aar vist sig en ret betydelig
Tilgang til det theologiske Studium, og der er nogen Grund
til at haabe, at dette kunde være Begyndelsen til en varig
Opgang, ikke alene kvantitativt, men ogsaa kvalitativt.
Jeg tænker ikke paa dette, at Præstestandens økonomiske
Forhold nu er bleven ordnede paa en rimelig Maade; thi
selv om denne Side af Sagen naturligvis har sin Betyd
ning, saa vil det dog aldrig være det afgørende med Hen
syn til Tilgangen til Præstestanden. — Snarere kunde man
henvise til, at den stærke kristelige Ungdomsbevægelse,
specielt Gymnasiast- og Studenterbevægelsen, i Tidens Løb
vil virke til at drage flere af de unge til Præstegerningen.
— Men særlig vil jeg pege paa, at der midt i det kirkelige
Kaos, som vi længe har levet i, synes at vise sig mere
faste Fo rm er, — at man skimter Omridsene af en ny
Kirkeform, som bedre vil svare til den Idealitet, der er
til Stede hos de bedste af den vaagne Ungdom. Og her
er det nu, at det københavnske Kirkefond har givet et