229 / 274
218
ningemissionærer og Indremissionærer. — Og disse 2 Ting
hænger i Virkeligheden uadskilleligt sammen. Saa længe
som nemlig Ministeriet og Sogneilertallet raader for Præ-
stevalget, da vil ingen for Alvor tænke paa at faa en ud
mærket Præstestand; man maa være tilfreds med en jævnt
upaaklagelig; men naar Menigheden selv kommer til at
raade i denne Hovedsag, da er Vejen aaben for de største
Muligheder.
Her er det, det københavnske Kirkefond har gjort en
betydningsfuld ny Begyndelse. Dette Arbejde gik udvortes
set først og fremmest ud paa at faa bygget en Række nye
Kirker og saaledes faa de københavnske Kæmpesogne delt.
Men det blev fra først af atter og atter udtalt, at dette at
faa Rammerne i Orden ikke var Kirkesagens eneste og
heller ikke dens væsentlige Opgave, men at Hovedsagen
var at skaffe de rette Mænd til Arbejdet derinde; og Kirke
fondet har saaledes efterhaanden været Redskab til at
kalde mange dygtige Kræfter ind til Præstegerningen i
Hovedstaden. Og de ledende Mænd derinde udtaler nu,
at dette Arbejde kun er i sin Begyndelse, og at de venter
og haaber, at det skal vokse baade i Omfang og Kraft.
Og til denne Vækst hører formentlig ogsaa dette, at Kirke
fondet i Tidens Løb ikke vil indskrænke sig til kun at
hjælpe, hvor det selv ejer K irkerne, men ogsaa andet
Steds, hvor Hjælpen i det hele tiltrænges. — Ogsaa ud
paa Landet ha r denne Bevægelse forplantet sig, idet der
er dannet et
Dansk K irke fond
med et lignende Formaal.
Og ved en lykkelig Skæbne er der aabnet en ny Vej for
disse frivillige Bevægelsers Arbejde gennem den bekendte
Paragraf om »Andenpræsten« i den nye Menigliedsraadslov.
Saa er det som om Herren gennem alt dette vilde sige
til sin Menighed herhjemme: »Her ser I nu for første
Gang i Aarhundreder Vejen aaben og Banen fri til, at I i
alle Landets Sogne kan sætte Præster med Sind og Evne
til at tjene mig; det gælder kun om, at I sætter Maalet