KøbenhavnsKirkesag

KIRKEFONDET OG FREMTIDENS PRÆSTE

STAND.

Af A. SCHACK.

r æ s t e m a n g e l

er altid en Fare og Skade for et Kirke

samfund ; og hvis den bliver permanent, tyder den

paa Tilstedeværelsen af et eller andet dybtgaaende Onde.

I den svenske Kirke har der saaledes i lange Tider været

klaget over Præstemangel, vel ikke lige slem i alle Pro

vinser, men dog ret almindelig udbredt; og jeg antager,

at dette hænger sammen med det Misforhold, der i Sverrig

har været mellem den gamle Statskirke med dens Institu

tioner og Præster paa den ene Side og de forskellige fri-

religiøse Bevægelser paa den anden Side. Det er klart, at

naar den vakte Del af Folket ser med Kritik og Mistillid

paa Kirken, saa udtørres herved en af de bedste Kilder

til en god Præstestand. Jeg antager dog, at dette Misfor

hold i de senere Aar er ved at fortage sig, og der er da

Grund til at haabe, at dette ogsaa vil virke gavnligt paa

Tilgangen til Præstestanden.

Her i Danmark havde vi sidst i Firserne en meget føle

lig Præstemangel, og det var let at se, hvori den havde

sin Aarsag: den beroede paa den stærke Indflydelse, som

Georg Brandes og hele den fritænkeriske Retning i Halv

fjerdserne havde faaet, særlig over den studerende Ungdom.

Men der kom et Omslag i Halvfemserne, og i en Aarrække

var der rigelig Tilgang til Præstestillingen. Dog lidt ind i

dette Aarhundrede begyndte atter de theologiske Studeren

des Antal at aftage, og nu staar vi atter foran en Periode

af Præstemangel, forhaabentlig dog kun kort.

Det er i dette Tilfælde maaske ikke fuldt saa klart, hvad

Grunden er til Nedgangen. Dog er det næppe for dristigt

at sige, at denne paa en vis Maade hænger sammen med

Systemskiftet

i 1901. Dette bevirkede jo nemlig ogsaa i