223 / 274
212
over, at han var klar over denne Sags store Betydning.
Men vi skylder i denne Jubilæumstid
en stor Tak til m ang
foldige Guds Børn rund t om i Landet, Præster og Lægfolk,
rige og fattige (flest af de sidste) for deres Kærlighed til,
gen til Kongeaaen, fra Vesterhavet til Bornholm.
Den københavnske Kirkesag
har da ikke blot haft sin
Betydning ved det Arbejde for Sjæles Frelse og Menig
heders Opbyggelse, som den h a r affødt i Hovedstaden.
Men den
har været et a f de bedste Midler til at kny tte den
levende Menighed paa Landet og i Hovedstaden sammen.
Denne Forbindelse, som kan være til megen Velsignelse
for begge Parter, er uden Tvivl — netop gennem Kirke
sagen — bleven langt stærkere, end den var for 25 Aar
siden. Mange af os, som fik vor Præstegerning herinde,
maatte ud paa Landet med Tiggerposen. Vi kom til at
forkynde Guds Ord mange Steder og mødte trofast Broder-
kærliglied og Tillid. Adskillige Præster i København maatte
flytte ud paa Landet, fordi Arbejdet herinde tog deres
Kræfter. De bevarede dog vist deres Kærlighed til Arbej
V ilh. Beck.
Forbøn for og rige Offervil
lighed overfor denne Sag.
Det ha r ofte for os, som
rejste ud og talte Sagen i
Kirker og Missionshuse, væ
ret et opbyggeligt Syn at se,
hvorledes rige Gaver blev
lagt paa Alteret eller i Hat
ten, der blev holdt frem ved
Udgangen.
I kan være med
til at jubilere, at glæde eder
og takke Herren i disse
Dage for, hvad der nu er
naaet i Kirkesagen;
thi I
ha r eders Part deri, alle I
Kirkesagens Venner fra Ska-