55 / 274
44
Om den Maade, hvorpaa Kirkefondets Forbillede og
G rundtanker h a r faaet Lov at udøve deres Indflydelse i
videre Kredse, skal her blot kortelig nævnes enkelte Ting.
Biskop
F
r
.
N i e l s e n ,
som fra Begyndelsen af var Medlem
af Kirkefondets Bestyrelse, fik under sin korte Bispevirk-
somhed i Aarhus Stift stiftet
Aarhus K irkefond
(1906), der
allerede ha r udrettet en Del til Forbedring af Kirkeforhol
dene i Jyllands Hovedstad. Pastor
S c h a c k
blev, efter at
han ved sin Forflyttelse fra København var udtraadt af
Kirkefondets Forretningsudvalg, Stifter af
Dansk Kirkefond
(1910), hvis Opgave ud over Landet vel er af noget anden
Art, men som dog i vigtige G rundtanker er et Barn af
det københavnske Kirkefond. Endelig er i det sidste Aar
ogsaa en
Odense Kirkesag
rejst. — Ogsaa ud over Lan
dets Grænser er Kirkesagens Tanker naaet. Igennem per
sonlig Berøring med troende Venner i
Stockholm
har flere
af Kirkefondets Mænd faaet Lov at give en frugtbar Ind
sats i Stockholms Kirkeliv
(»Stillskapel fo r frdm jande a f
kg rklig sjcilavård«),
I Norge er
Kristiania Smaakirkesag
i
Hovedsagen rejst og ført frem (under Stiftsprovst
G u s t a v
J e n s e n
som Formand) efter de samme G rundtanker som
hos os. Og baade i Gøteborg, Helsingfors og Bergen fore
ligger der Vidnesbyrd om, at det K irkebanner, Herren
har givet os at løfte i København, har faaet Lov at give
Stød til videre Udvikling.
Til Slutning kaster vi endnu et Blik paa Kirkesagens
dybeste, aandelige Opgave: Udviklingen af et kraftigt og
modent
Menighedsliv.
Imod dens Løsning er der arbejdet
lige fra Begyndelsen af paa hvert enkelt Sted, hvor Kirke
sagen fik Lykke til at optage et Distrikt- eller Sognearbejde;
og den mangfoldig forgrenede Udvikling af
det lokale Me
nighedsarbejde
i Hovedstadens Sogne er Vidnesbyrdet om,
hvor langt man er naaet. Men et særligt, talende Bevis
for, at Kirkesagen bliver ældre, kan man se deri, at den
gennemførte Decentralisation, som Sogneidealet i Kirke