33 / 109
Københavns kloaksystem
1899. De afskærende
ledninger, vist med grønt,
samler spildevandet og fører
det ud til en pumpestation
lige uden for Christianshavns
Vold. Herfra pumpes det ud i
Øresund.
Kloakarbejder ved Storke-
springvandet. Fra Blæksprut
ten 1901. I en tilhørende
tekst siger kusken til sine
passagerer på hestedrosken:
Der er i Øjeblikket 134 gader
i Kjøbenhavn, der er brækket
op. Det er kedeligt, men det
er morsomt, at man nu, når
man fra Kongens Nytorv skal
droske ud til Banegaarden,
kommer gennem Frihavns
terrænet, forbi Fællederne,
om ad Valby og langs Kalle-
boderne. Det tager to timer,
men det er en køn tur.
der blev etableret skibsbyggeri. Jernbanenettet med
banegården nord for Vesterbrogade, hvor Paladsbio
grafen i dag ligger, kunne heller ikke klare presset. Her
var passagerbanegård umiddelbart ud til Vesterbro
gade og nord for en godsbanegård. Området syd for
Vesterbrogade, hvor byens første banegård var anlagt
tilbage i 1847, blev derfor udpeget som muligt areal
for en ny og større godsbanegård. Her blev der lagt en
storstilet plan, der omfattede en stor godsbanegård.
Kystlinien lå på dette tidspunkt langs den nuværende
Ingerslevsgade og løb i den vestlige del sydover langs
Enghavevej. Ud i Kalveboderne blev startet en gigan
tisk opfyldning, hvor det nuværende godsbaneterræn
blev anlagt. Hele opfyldningen skete med jord, der
blev hentet fra højdedraget syd for Valby Bakke.
De mange tilflyttere og den voksende industri
med masseproduktion betød en kraftig stigning i
tilførslen af vand til byen. Mængden af spildevand
steg tilsvarende. Hvor befolkningstallet i 1880 var på
ca. 235.000, var det i 1901 steget til ca. 360.000, en
stigning på ca. 53%. Mængden af spildevand steg
tilsvarende. Og det endte i havnen. At omlægge hele
kloaksystemet og afskære kloakudløbene var i første
omgang ikke så ligetil. Anlæggelser af Frihavnen og
Godsbaneterrænet sinkede gennemførelsen. Meget
skulle koordineres. Da udbygningen af kloaknettet
omsider blev sat i værk, skete det samtidig med store
kloakeringsarbejder på Vesterbro, Nørrebro og Øster
bro. Atter blev utallige gader gravet op. Sammen med
de øvrige store anlægsarbejder omkring hovedbane
gården m.m. blev det noget af et forhindringsløb at
komme rundt i byen. I Svikmøllen blev dette bygge
kaos spiddet ved flere lejligheder. Ligesom under de
langtrukne forhandlinger forud for det første kloak
system i 1857 tog københavnerne humoren til hjælp
over for de store forandringer.
Der begyndte at opstå en offentlig debat omkring
den stigende forurening af havnen, som de mange
kloakudløb skabte:
"Efterhånden som Spildevandsmængden voksede, blev
Forureningen af Havnens Vand mere og mere følelig.
Værst var Forholdet naturligvis i de snævre Løb og
Kanaler og særligt i den nu forsvundne Vestre Gas
værkshavn, et langt og smalt Havnebassin, adskilt fra
Kalvebodstrand ved en Mole. Det strakte sig i en Bue
fra Bernstorffsgade langs den daværende Kyst helt op
til Vestre Gasværk, hvis Kulskure laa umiddelbart ud
til Havnen. I dette snævre Bassin, hvori der aldrig var
nævneværdig Strøm, udmundede ikke alene Byens
største Spildevandsledning, Kvægtorvsgades Kloak,
men ogsaa det meget urene Afløb fra Slagtehusene.
Om Sommeren var Vandet derfor i stadig Gæring og
udsendte ildelugtende Luftarter, der med visse Vinde
blev baarne ind over store Dele af Vesterbro. Noget
lignende var Tilfældet med Christianshavns Kanal,
hvorigennem Strømmen til Tider ogsaa kun er ringe,
og hvor Forholdene var saa meget elendigere, som
Kanalen fører gennem et tæt bebygget og befolket
Kvarter. Men selv i den brede Del af Havnen ud til Hav
29