38 / 109
Tunneludgravning under
havnen mellem Havnegade
og GI. Dok omkring 1900.
Tunnelen skulle bruges til at
føre den afskærende spilde
vandsledning under havnen
og blev udgravet parallelt
med en eksisterende tunnel,
som under stort besvær var
blevet udgravet i 1858 til
vand og gasledninger.
En anden stor udfordring var nedlæggelsen af dyk
kerledningerne under havnen, de såkaldte dykkere.
Der blev anlagt to dobbeltledninger, en ved Havne
gade og en ved Langebro, og der blev anvendt forskel
lige løsninger. Ved Havnegade lå i forvejen en tunnel,
der var udgravet i 1858 til gas- og vandledninger.
Denne tunnel ligger i en dybde af ca. 20 meter og blev
udgravet i kalken under betydelige besværligheder.
Under arbejdet trængte der giftige gasser ind i tun
nelen. Det gav midlertidig blindhed hos arbejderne. De
måtte derfor hyppigt op, og i mange tilfælde var de
uarbejdsdygtige i flere dage. Det blev derfor nødven
digt at arbejde i skiftehold. Man forsøgte med for
skellige badesalte at lindre øjnene. Desuden blev der
ophængt poser med jern- og kobberblandinger, men
intet hjalp. Først da tunnelen var gravet helt igennem,
var det muligt at få ventilation i tunnelen. Samtidig
skete der en permanent indsivning af vand i tunnelen,
som derfor konstant måtte holdes tør ved hjælp af
pumper.
Det blev besluttet at udgrave en ny tunnel parallelt
med den gamle tunnel ved Havnegade fra 1858 og
forbinde den nye og den eksisterende tunnel med tre
tværtunneler. Arbejdet begyndte med de tre tværtun
neler, og herfra begyndte så udgravningen ved hjælp
af sprængninger fra begge ender. Der blev arbejdet i
døgndrift i skiftehold med i alt 22 mand. På 60 døgn
var de igennem og havde fået anlagt tunnelen. Også
ved dette tunnelarbejde havde arbejderne proble
mer med de indsivende gasser. Men på grund af en
kraftig ventilation lykkedes det at holde generne på et
minimum i forhold til under anlæggelsen af den første
tunnel.40
Mens man ved Havnegade udgravede en tunnel til
kloakledningerne, blev der anvendt en anden metode
under havnen ved Langebro. Her blev i stedet ud
gravet en rende i havbunden, hvori kloakledningen
blev lagt. På dette sted i havnen var der 6,3 meter på
det dybeste sted. For at fremtidssikre, at der kunne
komme større skibe i havnen, blev der fra Københavns
Havn stillet krav om, at de på et senere tidspunkt
skulle kunne uddybe havnen ned til 8,2 meter. Ren
den til kloakledningen blev derfor udgravet under
denne dybde, og i bunden af renden blev der støbt et
betonlag. Selve kloakledningen blev fremstillet af dob
belte jernrør i forskellig diameter, og i mellemrummet
mellem rørene blev der støbt cement. Dermed sikrede
man en større holdbarhed overfor utætheder i kloak
røret. Der ville nemlig være betydelige vanskeligheder
forbundet med senere at skulle foretage reparationer
på denne strækning. Rørene blev samlet på land og
derefter sænket ned i den udgravede rende. Her blev
de dækket med sand. Øverst blev der lagt et lag beton
for at hindre skibsankre i at beskadige kloakrørene.41
De blev i 1963 omlagt i forbindelse med uddybning af
havnen.
Hovedpumpestationen ved Kløvermarksvej på
Amager blev bygget, hvor der i forvejen lå en mindre
pumpestation, som var opført i 1885 til bortledning af
spildevandet fra Amager til Øresund.42Med den nye
3 4