36 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Dykkerrør til dykkeren ved
Langebro under konstruktion.
Omkring 1900.
ledninger blev dermed genbrugt til at modtage den
overskydende vandmængde under kraftige regnskyl.
Da udløbene i havnen ligger tæt på havets overflade,
blev der anlagt særlige bygværker med stemmeporte,
som forhindrer havvandet i at løb ind i kloakkerne ved
højvande. Ved overløb i kloakkerne vil vandet inde
fra skubbe portene op, mens portene vil lukke igen,
når trykket indefra falder. Disse anlæg skulle tilses og
renses hyppigt for at sikre, at stemmeportene kunne
lukke og holde tæt.
Der blev opført to pumpestationer på henholds
vis Vesterbro ved Dybbølsbro samt på Østerbro ved
Præstøgade/Østbanegade. Spildevandet blev ført
til en ny hovedpumpestation ved Kløvermarken på
Amager og herfra pumpet ud i Øresund. Placeringen
af udløbet i Øresund blev udpeget i samarbejde med
marinen, som fra Drogden fyrskib udførte daglige
observationer af strømmen. Data indsamlet i perioden
fra 1880 til 1893 blev lagt til grund for placeringen.
Man udpegede området med den kraftigste strøm for
at få spredt spildevandet. Fra anlægget gik i gang den
1. juni 1901 blev der i de følgende år udført observa
tioner af havbunden omkring udløbet. I disse første år
kunne der ikke spores forurening af havbunden. Men
det skulle komme senere, i takt med ændringen af
spildevandets indhold.
Anlægsarbejdet
Der blev nedgravet kloakrør på nye strækninger, de
såkaldte afskærende ledninger. To nye ledninger under
havnebassinet skulle føre spildevandet fra Sjællands
siden over til hovedpumpestationen ved Kløvermarken.
Ledningerne under havnen blev konstrueret som "dyk
kerledninger". For at de ikke skulle siamme til, blev de
konstrueret som dobbeltledninger. Ledningerne har
samme størrelse, men med et lidt mindre samlet gen
nemstrømningsareal end den tilførende ledning. Led
ning nummer to bliver først taget i brug, når ledning
nummer et er fuldt udnyttet. Dette gør, at der altid er
en god selvrensende hastighed i spildevandet i dykker
ne også i tørvejr. Ledningerne er nemlig dimensioneret
i forholdet 1:1 for regnvand og spildevand.
Der var mange forhold, der skulle tages højde for
ved anlægsarbejdet overalt i byen. Et eksempel på
hvilke besværligheder, man kunne stå over for, er givet
af afdelingsingeniør O.K. Nobel i hans bog om kloak
systemet. Her beskriver han nedlæggelsen af kloak
røret i Bådsmandsstræde på Christianshavn. For at
kunne lægge røret ned i seks meters dybde under
gaden skulle der kraftige afstivninger til. Christians
havn er anlagt ved opfyldninger. Boligerne er opført
på løse sten i et fast underlag på ca. 30 cm. Herunder
ligger et mudderlag i en meters tykkelse, der igen hvi
ler på flydesand i 1,3 meters tykkelse. For at forhindre
sætningsskader på huset måtte man derfor foretage
en kraftig afstivning af siderne i udgravningsfeltet.
Inden arbejdet gik i gang, blev der foretaget niveau
målinger af huset og igen, efter at kloakrøret var
nedlagt. Den kraftige afstivning viste sig at holde, og
der skete ingen sætningsskader på bygningen.39
3 2