42 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R ST Y
R E D E
K L O A K K E R
Kloaksystemet udbygges
Byen vokser
Byen havde stadig vokseværk. Med indlemmelserne i
1901-02 af de omkringliggende landsogne betød det
en yderligere udvidelse af kloaksystemet. I 1906 blev
der vedtaget en ny kloakeringsplan for København.
Kommunen finansierede de første kloaksystemer.
Fremover blev det grundejerne i de indlemmede distrik
ter, der skulle være med til at betale, mens kommunen
stod for vedligeholdelsen. Spildevandssystemet blev
lovmæssigt lagt ind under en permanent vandafled
ningskommission.45Der var lange debatter i borger
repræsentationen, fordi grundejerne selv skulle betale
for kloakeringen i disse områder. Udgangspunktet var,
at grundenes værdi netop steg i forbindelse med, at
der var udlagt kloak i områderne. Omvendt påpegede
grundejerne, at store arealer i disse områder havde til
hørt kommunen og netop var blevet solgt i forbindelse
med udstykningen. Indtægten herfra burde derfor gå
til finansieringen af kloakkerne.46
I 1908 blev der udskrevet en international byplan
konkurrence for planlægningen af bebyggelsen for
hele byen. Resultatet blev den opdeling af byen i
industriområder og boligområder, som vi kender i dag.
De inddæmmede områder ved havnen skulle nu
kloakeres. Da grundejerne skulle være med til at
betale, blev resultatet billige løsninger. I Sundbyerne
på Amager blev de nye kloakker tilsluttet hoved
pumpestationen ved Kløvermarksvej. Oplandene på
Østamager afledte til hver deres pumpestation, som
pumpede vandet til et tryktårn ved Italiensvej pumpe
station. Her blev det ledt ud i Øresund. På Sjællands
siden var der tale om større arealer med områder, der
lå længere fra kysten. Derfor blev det nødvendigt at
finde andre løsninger. Det var alt for dyrt at tilslutte de
nye hovedkloakledninger til systemet inde i byen med
de afskærende ledninger ved havnen. Højdedragene
over Frederiksberg Bakke og i den nordlige del af byen
omkring Bispebjerg ville betyde, at der skulle være en
række pumpestationer, hvis kloakledningerne skulle
føres sammen med de eksisterende systemer. I stedet
blev afløbene ført til de nærmeste kyststrækninger og
ud i Sundet og i Kalveboderne. Af økonomiske grunde
blev systemet anlagt i halv størrelse, så de kun kunne
tage spildevandet fra områderne. Overløb under regn
blev ført til de åbne vandløb eller nye åbne vandløb,
som blev anlagt parallelt med de nedgravede hoved
kloakledninger.47
I forbindelse med anlæggelsen blev der atter udført
beregninger på den forventede stigning i befolknings
tallet og det øgede vandforbrug. Befolkningstallet for
byen var på dette tidspunkt nået op på ca. 587.000
indbyggere. Denne gang regnede man med en for
øgelse af befolkningen til ca. 1.853.000. Hvor man
ved beregningerne i 1890'erne kalkulerede med en
stigning i vandforbruget på 25% , så kalkulerede man
nu med en stigning på 40-50%.48
For den nordlige del af byen blev der i perioden fra
1902 til 1906 anlagt to udløb i Svanemøllebugten.
Et mindre udløb ved Svanemøllen og et større udløb
ved Scherfigsvej. Det store udløb afvandede områ-
38