46 / 109
FRA
S T I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
For at undgå luftlommer, som
ofte opstår, hvor tryklednin
ger skifter højderetning, kan
der placeres et udluftnings
tårn, hvor vandet kan stige
op og luften frigøres. Udluft
ningstårn 1 stod i strandkan
ten og udluftningstårn 2 stod
på lavt vand 672 m ude i Øre
sund, hvor ledningen skiftede
fra en jernbetonledning til en
træledning, og hvor lednin
gen fik et større fald, fordi
havbunden for alvor sænkede
sig her. Kløvermarksvej
Pumpestation omkring 1900.
kan ruste, var det i første omgang den mest ideelle
løsning. Men der opstod alligevel hurtigt utætheder.
Plankerne i røret gav sig, når trykket steg inde i kloak
røret. Desuden var de enkelte dele af røret samlet med
muffer, der var tætnet med tjære. En løsning som hel
ler ikke viste sig at være langtidsholdbar. Resultatet var
derfor, at der ved kraftige udledninger løb så meget
spildevand ud gennem utæthederne, at der på vand
overfladen kunne ses en stribe af mindre springvand i
hele kloakledningens længde. Derfor blev det hurtigt
nødvendigt at få en ny kloakledning.
I 1912 blev det besluttet at anlægge en ny kloak
ledning i sundet. Man skelede hertil den løsning,
der var valgt ved kloakudledningen i Malmø. Her
var kloakrørene udført i støbejern omgivet af beton.
For bedre at kunne klare den stigende mængde af
spildevand blev der anlagt to kloakledninger. De blev
udført som dobbelte støbejernsledninger, der kunne
klare temperatursvingninger på op til 10 grader. Spilde
vandet kom nemlig ned på omkring 5-6°C om vinte
ren. Det lag af beton, som skulle indkapsle jernrørene,
skulle ligeledes sikres mod temperatursvinger. Tekniske
undersøgelser viste, at der skulle laves en blanding
af beton med overvægt af mørtel og cement for at
hindre havvandet i at trænge igennem betonlaget.
Arbejdet gik i gang i 1915 på et tidspunkt, hvor
1. verdenskrig nu havde raset et år. I takt med krigens
udvikling, især med den intensiverede ubådskrig,
blev det sværere og sværere at skaffe forsyninger til
landet. For kloakbyggeriet betød det problemer med
at fremskaffe tilstrækkeligt med materialer til udførel
sen af arbejdet. Mere lokale forhold spillede samtidig
ind. Området i sundet, hvor rørene skulle nedlægges,
var blevet tørlagt ved hjælp af dæmninger, men ikke
mindre end ni gange under anlægsarbejdet skete der
dæmningsbrud, som medførte forsinkelser og ødelæg
gelser af materiellet. Derfor var arbejdet først færdigt i
1917, og de nye kloakledninger kunne tages i brug.50
Kapaciteten af kloakrørene viste sig at være hold
bar med hensyn til befolkningsstørrelsen helt frem til i
dag. Byen kom nemlig aldrig op på så stort et befolk
ningstal som budgetteret. Til gengæld blev den direkte
udledning i Øresund mere problematisk på grund af
spildevandets mængde og sammensætning. Det skete
dog ikke fra den ene dag til den anden.
Tilslutningen af wc'er var gået i gang, men der var
tale om en langsommelig proces. I den eksisterende
bebyggelse var det primært i de store herskabslejlig
heder, der var plads og råd til at indrette private wc'er.
Ofte var de meget kunstfærdigt indrettede. Wc-kum-
merne var fx dekorerede med blomstermotiver og
lignende.
Andre steder var løsningen indretning af fælles wc
på afsatserne i køkkentrappen, hvor to lejligheder
deltes om wc'et. Men i langt de fleste tilfælde erstat
tede man blot lokummerne i gårdene med wc'er. Det
gik dog langsom. Omkring 1900 var der ca. 30.000
tønder mod ca. 14.000 i 1924. De sidste forsvandt
først med de seneste saneringer på Nørrebro, og i
dag findes tønder kun i enkelte kolonihaveområder.
4 2