50 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Latrintoget. I folkemunde
også kaldt kongetoget.
Latrinen blev læsset på tog
vogne ved Nørrebro station
og kørt ud til landmændene I
Nordsjælland. 1900.
og i 1938 blev der derfor gravet en tunnel, som kunne
føre spildevandet endnu længere ud i Øresund. De
to udløb fra Scherfigsvej og Svanemøllen blev sam
let og ført gennem tunnelen. Fordelen ved at lægge
kloakledningen i en tunnel var, at man dermed lettere
kunne udføre reparationer på ledningen. Desuden gav
det en beskyttelse overfor skibsankre, da tunnelen blev
udgravet i kalken i en dybde af ca. 30 meter under
havoverfladen.52
Badning fra kysten havde fundet sted længe før,
man anlagde Bellevue badestrand i 1932 og Amager
Strandpark i 1933. Men omkring 1930 begyndte der
for alvor at komme klager over vandkvaliteten på
grund af de mange kloakudledninger. Man iværksatte
derfor de første indledende undersøgelser af vand
kvaliteten. Året efter gik Stadsingeniørens Direktorat
i gang med at undersøge forholdene nærmere. Det
skete i samarbejde med Dansk Biologisk Station og
Det hygiejniske Institut på Københavns Universitet.53
Der blev foretaget såvel biologiske som bakterio
logiske undersøgelser af forholdene i sundet. De
biologiske undersøgelser viste, at der skete en aflej
ring af slam og sand i en afstand af 100-200 meter
umiddelbart omkring de enkelte udløb. Her var der
ikke dyreliv, og man måtte desuden foretage hyppige
opmudringsarbejder. I større afstand fra udløbene var
dyrelivet ikke berørt. De bakteriologiske undersøgelser
viste derimod langt større problemer. Her konstaterede
man lejlighedsvis tyfusbakterier og andre tarmbakte
rier i en afstand af 15-18 km fra udløbsstedet.54Sam
tidig blev der i somrene 1931 og 1932 dagligt foreta
get målinger af strømforholdene i sundet fra Dragør i
syd til Nivå i nord.
Konklusionen på de mange forskellige undersø
gelser var, at det var nødvendigt at udbedre samtlige
kloakudløb ved hele kyststrækningen. Udløbet fra
Kløvermarken ud i Øresund blev forlænget fra 500 m
til 1300 m fra kysten, og samtidig indbyggede man
finere riste, som spildevandet skulle passere inden
udledningen. Stadsingeniør Bjerre havde i 1933 været
på en studietur til en række badebyer i England for at
se, hvilke behandlingsmetoder der blev benyttet. Her
var et nyt mekanisk anlæg til behandling af spildevan
det taget i brug. Det var en såkaldt desintegrator, et
anlæg med roterende knive, der nærmest kan karakte
riseres som en gigantisk kødhakkemaskine. Den kunne
findele indholdet i spildevandet inden udledningen.
Med et sådant anlæg kunne man skaffe sig af med
ristestoffet, uden at pumperne stoppede til. Det havde
samtidig den fordel, at "klumperne" i spildevandet
blev mindre synlige.
Samtidig blev udløbet ved Italiensvej forlænget ud i
sundet. Også her blev der sat finere riste op.
Mod nord blev spildevandsudløbene fra Gentofte
Kommune samlet i et udløb ved Charlottenlund og et
ved Skovshoved Havn.
Ved at samle udløbene nogle få steder og føre
spildevandet længere ud i Øresund fjernede man den
synlige forurening af kysterne. En forurening, der var
til stor gene for de badende om sommeren. Men i
46