53 / 109
Slamkager lagt ud til tørring.
Efter tørring kunne de stables
og var lettere at transportere.
store mængder skum i kloakkerne. Det gav samtidig
driftsforstyrrelser på rensningsanlæggene. Man forbød
derfor den pågældende type sulfo, som blev erstattet
af biologisk nedbrydelige sulfoer.
Udledningen af alle disse kemikalier gjorde det
meget risikabelt at arbejde i kloakkerne.
Efterkrigstiden - økonomisk vækst -
velfærdssamfundet tager form
Med afslutningen af 2. verdenskrig begyndte en
genopbygning i de europæiske lande og dermed et
industrielt og økonomisk opsving. I begyndelsen af
1950'erne var der sket en omlægning af industrien fra
fødevareproduktion til industrivarer.
Udviklingen var størst i jern- og metalindustrien,
den kemiske industri samt i den grafiske industri.61
Især udviklingen af hydraulikken skabte yderligere
mekanisering og automatisering inden for maskin
industrien.
Udbygningen af kloaknettet fortsatte, og i alle nye
beboelsesejendomme blev der installeret wc'er. Antal
let af wc'er var i 1950 nået op på ca. 300.000 fordelt
på en befolkning på ca. 800.000. Men fordelingen var
ikke jævn for hele byen. I mange ældre ejendomme
var der fortsat wc'er i gården eller på køkkentrap
perne. Forskellene afspejlede sig mellem de ældre
og de nyere bydele. På Christianshavn - et af byens
fattigområder - var der mange boliger uden bad og
wc. Her førtes afløb fra køkkenerne gennem udven
dige nedløbsrør, der frøs til om vinteren. Forholdene
kom tydeligt frem for offentligheden i kølvandet på
polioepidemien i 1952. I 1956 offentliggjordes en dis
putats af læge Vagn Christensen, der sammenlignede
hospitalsindlagte børn under syv år. Den ene gruppe
kom fra den nyanlagte bebyggelse i Emdrup, hvor man
havde wc og bad samt indbydende, grønne områder.
Den anden rummede børn fra den ældre bebyggelse
i brokvartererne. Det viste sig, at der blev indlagt
dobbelt så mange børn fra brokvartererne. Her havde
næsten ingen bad, og to tredjedele af lejlighederne
var uden wc. Undersøgelsen kom til at spille en central
rolle i byplanlægningen. Og den blev ofte citeret i den
politiske debat omkring saneringen af de ældre bebo
elsesområder. 62
Bybilledet ændrede sig på mange områder. Der be
gyndte så småt at komme flere biler på gader og veje.
Derfor måtte man skabe bedre plads til den øgede
trafik. Det skete ved at man flyttede flere større be
boelsesejendomme. Når bygningerne var gravet fri, og
store skinner var skudt ind under bygningerne, skub
bede hydrauliske pumper ganske langsomt husene
længere tilbage for at gøre vejen bredere. Men de
hydrauliske pumper havde allerede været i gang andre,
mindre synlige steder, nemlig underjorden. Her blev de
første gang taget i anvendelse ved tunnelering for en
ny hovedkloakledning under Sønder Boulevard i 1951.
Stigende forbrug kombineret med kortere levetid
for produkterne skabte "køb og smid væk" kulturen.
Den øgede produktion førte til endnu større mængder
spildevand fra industrien. Desuden kom der flere synte
49
K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S