Previous Page  52 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 52 / 109 Next Page
Page Background

FRA

S T I NKENDE

R ENDE S T ENE

TIL

C O M

P U T E R S T Y

R E D E

K L O A K K E R

Kloakslam fra renseanlægget

kommes i forme for udstøb-

ning af slamkager. Formentlig

omkring 1940.

mangel på benzin gjorde nu anvendelsen af gas mere

rentabel. I 1941 blev anlægget ved Damhusåen derfor

udvidet betydeligt. For at kunne udnytte gassen bedre

opførte man en gasbeholder, hvorfra gassen blev ført

til Valby Gasværk.58

Efter eksplosionen på Valby Gasværk i 1964 lukkede

gasværket. I dag bruges gassen lokalt på renseanlæg­

get til varme- og elproduktion.

Ved Damhusåens renseanlæg blev der i 1949 udført

forsøg med at anvende slammet til gødning af græs­

arealer for husdyr. Ved anlægget blev 20 kalve sat på

græs, der blev oversprøjtet med slam fra spildevandet.

Resultatet viste hurtigt en meget uheldig bivirkning.

Samtlige kalve fik bændelorm. Desuden spredtes bak­

terier op til 400 meter væk fra de vandkanoner, der

sprøjtede slammet ud over arealet. Derfor besluttede

Sundhedsstyrelsen at nedlægge forbud mod over­

sprøjtning og overrisling med spildevand.59

Industriens spildevand

Det var ikke kun husholdningernes spildevand og la­

trin, der røg i kloakkerne. Også fra industrien kom der

spildevand. Mængden af spildevand herfra voksede

stadig, og i takt med den fortsatte teknologiske ud­

vikling kom der flere og flere stoffer, kemikalier m.m.,

som også røg i kloakken.

Spildevandet fra udledningen ved Trekronergade

indeholdt en stærk farve, der skyldtes det kromholdige

spildevand fra garverierne, der lå i industriområdet

omkring Trekronergade.60

Andre kemiske stoffer begyndte også at dukke op i

spildevandet. Ved tekstilfremstilling var man omkring

1825 begyndt at anvende anilin-farvestoffer (tjære­

stoffer). Da farvestofferne ikke er vaskeægte, blev

grundlaget skabt for tøjrenserierne. Til at begynde

med blev der anvendt det organiske opløsningsmiddel

benzol til tøjrensning. Det blev omkring 1870 erstattet

af benzin eller terpentin og fra omkring 1930 af op­

løsningsmidlet triklorethylen. Sidstnævnte stof blev fra

dette tidspunkt vidt udbredt inden for industrien på

grund af dets evne til at affedte og rense. Ved frem­

stilling af sæbe og rengøringsmidler havde brugen af

stærke syrer og baser mere omfattende konsekven­

ser for kloakledningerne. Udledningen af syre, der

kunne nedbryde betonledningerne, førte til, at man i

1940'erne fik etableret særlige syre-neutralisatorer på

virksomhederne. Her ledes det syreholdige afløbsvand

gennem en brønd med kalkstykker. Når syren løber

gennem kalkmaterialet, bliver den nedbrudt og om­

dannet til vand, kuldioxid og et kalksalt. Kalkmaterialet

skal derfor jævnligt suppleres eller udskiftes, og det

bundfældede slam fjernes.

Spildevandet fra husholdningen ændrede også

karakter. Mest markant fra 1940'erne hvor der blev

indført sæbe med sulfo. Det var manglen på råvarer

i Tyskland under 2. verdenskrig, som førte til, at man

her begyndte udviklingen af syntetiske sæber. Efter

krigen blev sulfosæbe udbredt i hele den vestlige ver­

den. Men allerede i 1950'erne viste det sig, at sulfoen

skabte en meget synlig forurening, da der blev dannet

48