Previous Page  51 / 109 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 51 / 109 Next Page
Page Background

Lastvogn, der kører på kloak­

gas. Under 2. verdenskrig

blev der gjort forsøg med

at anvende kloakgas som

drivmiddel til biler.

overingeniør i kloakkontoret Kaj Rehofs gennemgang

af forbedringerne i Ingeniøren 1940 gør han samti­

dig opmærksom på, at problemet med bakterierne

endnu mangler at blive løst på tilfredsstillende vis. Her

nævner han, at det næste skridt derfor er at indføre

rensning med bundfældningskar inden udledningen.55

Rådnetanke

De første skridt til en rensning af spildevandet var ble­

vet indledt ved Kalvebod Strand, hvor der var etableret

septictanke i 1908. Dissetanke blev i 1926 modernise­

ret, idet de blev ombygget til såkaldte Emschertanke.

Heri foregår en forrådnelsesproces og dermed en

biologisk nedbrydning af organisk stof i spildevandet.

Spildevandet bliver ført ind i tanken, hvor det ligger

ca. 1

Vi

time, inden det føres videre. Derved aflejres

slam, der efterfølgende lagres i

Vh

måned. Under

lagringen, som foregår uden ilttilførsel, dannes gasser.

Der var også spildevandsudledning ved Damhusåen

til Kalvebod Strand. Det mellemliggende område, der

i dag udgøres af Valby Parken, var på dette tidspunkt

losseplads. Meningen var, at arealet skulle beplantes

og omdannes til rekreativt område i takt med opfyld­

ningen. Der var derfor behov for at få lavet et rens­

ningsanlæg ved Damhusåens udløb. Samtidig lå byens

sydlige badeanstalter indenfor fanen af de to spilde­

vandsudledninger.

Allerede i begyndelsen af 1900-tallet blev derved

Damhusåens udløb anlagt en septictank til rensning

af spildevandsudledningen. I 1930'erne anlagdes så

Udvinding af gas

På Renseanlæg Damhusåen var der anlagt rådnetanke,

hvor kloakslammet blev opsamlet. Her udvikles metan­

gas. Opsamling af slam i tanke var blevet benyttet

allerede fra midten af 1800-tallet, da man etablerede

kloaksystemet. Slamudfældningen skete i store åbne

bassiner - septic-tanke. Man overdækkede tankene

for at reducere lugtgenerne til de omkringliggende

områder og for at opsamle og udnytte gassen. Udnyt­

telsen blev først for alvor effektiv med udviklingen af

de såkaldte Emscher-tanke. De blev konstrueret af

tyskeren Imhoff til brug i Emscher-distriktet omkring

1907. Gassen blev udnyttet til at drive motorerne på

rensningsanlægget eller solgt til det lokale gasværk.57

I 1934 byggede man et Emschertankanlæg til

udvinding af gassen fra kloakslammet ved Renseanlæg

Damhusåen. Forsøg med at udnytte gassen til brænd­

sel på biler var startet i bl.a. Ruhrdistriktet i Tyskland i

1933, men på grund af de lave benzinpriser var gassen

ikke konkurrencedygtig. Med udbruddet af 2. verdens­

krig, besættelsen af Danmark i 1940 og den følgende

et større renseanlæg med riste, sandfang samt fire

Emschertanke. På anlægget opsamledes slam, der blev

brugt som gødningsmiddel på den nærliggende losse­

plads (nuværende Valbypark). Her havde man i 1932

indført det såkaldte Bradford-system. Det gik ud på, at

dagens affald blev overdækket med ældre formuldet

affald. Endelig blev der lagt et lag slam på, inden man

tilplantede området.56

47

K L OA K S Y S T E ME T U D B Y G G E S