54 / 109
FRA
ST I NKENDE
R ENDE S T ENE
TIL
C O M
P U T E R S T Y
R E D E
K L O A K K E R
Antal WC'er
Diagrammet viser udviklingen
i
antallet wc'er og latrin
tønder.
tiske stoffer og kemikalier. Det blev derfor nødvendigt
at stille større krav til spildevandsrensningen.
I 1957 nedsatte man en spildevandskommission,
der skulle komme med forslag til ændring af vandløbs
loven fra 1949. Den nye vandløbslov trådte i kraft i
1963.63
I Danmark begyndte velfærdssamfundet så småt at
tage form. Og i den brede befolkning blev der over
skud til at tænke på naturen og miljøet.
Vokseværk - omegnskommunerne kommer med
I begyndelsen af 1920'erne førte Københavns
Kommune forhandlinger med nabokommunerne
Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre og Gladsaxe om
deres tilslutning til byens kloaksystem.
I København steg indbyggertallet fra ca. 585.000
i 1925 til omkring 800.000 i 1950. Med nabokom
munerne, der blev tilsluttet kloaksystemet, steg det
samlede indbyggertal fra ca. 690.000 i 1925 til ca.
935.000 i 1950. I takt med udbygningen af kloak
nettet steg antallet af wc'er. Samtidig skete der en
fortsat udbygning af kloakeringen i København. I 1950
var alle områderne kloakerede.
Med loven om regulering af bymæssig bebyggelse i
1938 og loven om byplaner i 1949 var der skabt basis
for en regulering i hele københavnsegnens udbygning.
Dermed opstod et behov for en samlet plan for anlæg
gelsen af et fælles kloaksystem. Interesserne var delte,
da en række mindre kommuner ønskede den billigste
løsning med hensyn til kloakering af Vestegnen.
Generalplan for kloaksystemet i
københavnsområdet
Årene efter krigen voksede indbyggertallet i hele
københavnsområdet. Bebyggelsen voksede ud langs
de S-baner, der rakte ud i vestlig og nordlig retning,
som en hånd med fem fingre. Byplanlægningen fik
derfor navnet fingerplanen.
Hele området omfattede i alt 14 kommuner. De
havde i 1950 ca. 1.167.000 indbyggere. Heraf boede
ca. 765.000 i Københavns Kommune. Med loven af
23. april 1949 omkring byplanlægning var der skabt
grundlag for at regulere bebyggelsen i hele området.
Behovet for en generalplan for kloakafvanding af hele
området var derfor også til stede. Statens vandløbs
udvalg henvendte sig derfor til landbrugsministeriet
for at få nedsat et udvalg, der kunne indlede forhand
linger med de berørte kommuner.
Området bestod af tre store oplande. Den vestlige
ledte spildevand i hovedkloakledninger langs Værebro
Å mod vest til Roskilde Fjord. Syd for dette område
ledtes spildevandet til Kalveboderne og Køge Bugt.
Området øst for fik ledt spildvand ud i Øresund gen
nem en række rensningsanlæg langs kysten.64
Ved byudviklingsplanen for københavnsegnen i
1951 blev der skabt grundlag for at lave en samlet
kloakplan for hele området, idet planen udstak ram
merne for bebyggelsesudviklingen indenfor kommu
nerne.65 På den baggrund blev der i december 1952
nedsat en kombineret landvæsenskommission, der
skulle behandle det fælles kloakprojekt for området og
50