151 / 207
Johannes Nicolai Schmidts Dagbog 1832
kunde lære for meget af Regning og især Skrivning da det var enmeget
vigtig Artikkel thi det var ei alene nok at man kunde Skrive skjønt
efter et Forskrift men man maatte ogsaa kunde Skrive hurtigt tillige.
Da vi gik derfra gik Hr Frost i Contoiret og jeg gik igjennem Børsen
alene hjem. Derpaa fulgte jeg med Mad. Frost i Byen og da jeg skulde
hjem for at skrive maatte jeg gaa allene hjem. Vi spiiste til Middag hos
Tante. Om Eftermidagen da jeg var henne med Hr Frost paa Post-
huuset32 fik jeg en liden Stok som kostede 1 M Om Aftenen saa jeg
Frostes Laternemaika33 og legede med min gode Ven Frederik -
Onsdagen den 12 te Septb
Gik jeg med Hr Frost til By [e]n Frost gik paa Contoiret og jeg gik hen
til Onkel som fulgte mig hen i Ridehuset hvor jeg saa Kongens Stald og
Berierne Ride. Da Onkel ikke havde Tiid at blive der saalenge, som jeg
ønskede det saa gik han snart hjem. Derefter gik jeg med Tante paa
Kongens Nytorv for at see Vagtparaden imidlertid gik Tante ned til
Christiane og jeg skulde komme bagefter naar det var forbi men jeg
tog feil af Nommeret og fandt ikke dertil
Jeg gik altsaa hen til Tantes Huus igjen. Paa veien saa jeg de be
rømte Tobaksskjelte.34 Klokken 1 gik jeg igjen fra Kjøbenhavn for at
følge med Frederich Geede hjem da det var hans Frihedsdag. Jeg op
holdt mig derfor ved Porten til han kom. Da vi kom hjem spiiste vi os
noget Frugt og legede forresten.
Da Klokken var 7
Vi
yttrede Hr Frost lyst til at gaae i Frederiksberg
have. Vi gik da alle tilligemed Thomas og Frederik for at høre Mosik-
ken men fik den ei at høre fordi der ingen Vinduer vare Aabne. Imid-
lertiid troede Frost at de sidden skulde blive Aabnede vi gik derfor ind
i Slotsgaarden saalenge.
Men da Peter hørte tale om den underjordiske Gang ville han der
ned.35 Friderich som er villig til alle ting tog ham strax ved Haanden
og gik derned med ham Thomas og jeg gik bagefter. Da vi nu vare
komne et godt Stykke ned begyndte Frederich at synge lystigt, og
Thomas sagde der kommer en Djævel idetsamme kom der en af ar-
beidskarlene løbende efter os og bannede i det rakkerpak. Vi kom da
op i en hast og han fik os ikke fat. Da vi nu altsaa ikke kunde høre Mo-
sikken gik vi hen at see Condittorens Transparent36som var ret smukt.
147