156 / 207
Povl Skadhauge
Søndagen den 23 Septb
Klokken 9 gik vi alle i Frederiksberg kirke for at høre Hr Schøtte58
Prædike. Det var en meget kjøn Kirke men kun saa lille at der ikke
kunde rummes ret mange Mennesker. Orgelet havde ogsaa ræt beha
gelige Toner der -
Da vi vare komne af Kirke gik jeg med Frederich Gede ud i Haven
for at faae nogle Ebler og Pærer. Men da Etasraaden vidste at jeg
kunde spille paa Claveer bad han mig komme ind for at spiille sig et
Stykke, som jeg ogsaa gjorde. Om Eftermiddagen kom Hr Frostes
Moder tilligemed Thomas kjørende i en Drosche. Thomas og jeg gik i
Frederiksberg have hvor vi hørte paa Mosikken udenfor Slottet. Om
Aftenen spillede Hr Frost hans Moder den gamle Frost og Cecratai-
ren59 Kort -
Mandagen den 24 Septb
Gik Hans Frost og jeg Kl. 8te ud paa Nørrefelled for at see Regimen
terne Exercere og morede os meget godt derover. Om en halv Times-
tiid kom Hr Frost med Peter som skulde til Bedstemoder han maatte
da opholde sig lidet fordi Peter vilde see paa Exersissen og gik imidler
tid hen til en Mand, som han havde noget at tale med. Da det heele
var tilende gik Hans og jeg med Regimentsmosikken til Kongens Ny
torv hvor vi skildtes ad.
Det faldt mig judst ind at der i Dag skulde opføres et kjønt Stykke
uagtet det ikke var averteret i Avisen jeg gik derfor hen til et Hjørne
hvor jeg vidste Placaten var at finde og saae at Elverhøi60 formedelst
Hr Stages61 upasselighed skulde opføres. Jeg fik hastverk og løb alt
hvad jeg kunde hjem til Tante for at faae Penge til Billet. Da jeg havde
faaet disse løb jeg igjen hen til Theateret og fik Billet fordi Stykket
kom bag paa Folk ligesom Juleaften paa Konen. Men da jeg var i mine
gamle Klæder fordi jeg skulde paa Felleden maatte jeg altsaa hjem til
Frederiksberg og tage nogle andre paa. Da Klokken var tre var jeg
igjen i Kjøbenhavn og spiiste da Middagsmad hos Tante. Klokken 4
Vi
var jeg ved Theatrets Dør for at faae Plads da Stykket begyndte Kl. 6
og ingangen var Kl. 5.
Det var det smukkeste Stykke jeg endnu havde seet og jeg morede
mig derfor prægtigt derved, thi alle Ting var saa overordentligt Pragt
152