Previous Page  161 / 207 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 207 Next Page
Page Background

Johannes Nicolai Schmidts Dagbog 1832

smagte meget godt og hvoraf jeg var gandske komfus i Hovedet da

mine Øine sagde Tante vare gandske smaae og stode gandske stille i

Hovedet paa mig. Jeg maatte da hen og sove og kom endnu ikke denne

Gang paa Frederiksberg men maatte blive —

Løverdagen den

6

te Octb.

Kom Hr Frost Klokken 7 og gik med mig paa Amagger hvor jeg saa

Artilleriet holde Revye for Kongen og morede mig meget godt derover

især da de kadstede med Bomber og Granater Klokken 10 gik Hr Frost

da han ikke kunde blive der lengere fra Contoiret og jeg mødte da Hr

Skuespiller Holm og Teodor

81

og Carl med hvem jeg fulgte omkring

paa Felleden og gik først hjem Kl. 2. Efter, at jeg havde spiist gik jeg

med Madamme Frost adskjellige steder i Byen og derpaa i Comedie og

saae Coreggio

82

som er et Sørgestykke af Hr Proffessor Ølenslægger.

Handlingen foregik med en ung Maler i Italien og blev spillet af Hr

Nielsen med almindeligt Bifald. Tante havde forsynet mig godt med

Æbler som jeg spiiste imellem Acterne og jeg havde Onkels Kikkert —

Søndagen den 7de October.

Gik jeg med Onkel Kl. 9 adskjellige Steder i Byen og iblandt andre til

forhenværende Jomfrue Remte nu Mad. Wigant

83

som lovede at sende

en Kasse Viin med Kruuse til Fader for den Uleilighed han havde haft.

Derfra gik Onkel med mig i Kongens Have hvor jeg endnu ikke havde

været og saae Springvandet springe

.84

Det Stykke hvor Samson dræber

Løven var under Reparation

85

Klokken henimod 1 1 gik jeg hjem for at følge med Frostes og flere i

Naturaliekapinettet og saae mange Slags udstoppede Fugle, Dyr og

Fiske i Spiritus

.86

Derfra gik Frost med mig til Hr Grosserer Holm.

man sagde os at han ei var hjemme men at han kom strax vi ventede

lA

Time han kom ikke og vi vilde altsaa gaae Handelsbetjenten sagde os

da at han var overe paa sit Skibsverft ligeover [for] vi gik da derhen og

talte med ham han sagde ligesom sidst at jeg maatte øve mig i Skriv­

ning og Regning og tillige at jeg skulde stræbe, at ligne min Fader thi

saa blev jeg en acurat Mand det var jo heller ikke før til Foraaret og vi

kunde da skrive hinanden til om det.8' Vi spiiste da Tilmiddag og fik

14

157