115 / 217
Indvandring til København 18 5 0 -^ 14
Det er ikke muligt at føre den her gengivne undersøgelse over den
udenlandske arbejdskrafts betydning for industrien videre på grund
lag af de følgende industritællinger i 1906 og 19 14 , idet man her ikke
redegjorde for industribefolkningens fødesteder. Når interessen for
dette problem ophørte, er det næppe uden forbindelse med, at det
udenlandske indslag efter århundredskiftet reduceredes ganske stærkt
i takt med den formindskede indvandring.
De ændringer, der fandt sted i den københavnske erhvervsstruktur
mellem 1901 og 19 16 , er det vanskeligt klart at definere, idet den kø
benhavnske erhvervsstatistik i 19 16 foruden de indlemmede områder
også omfattede Frederiksberg og Gentofte, og ikke mindst denne sidste
bydel har i sin struktur adskilt sig radikalt fra det øvrige København.
Med dette forbehold in mente kan man imidlertid konstatere, at de
ændringer, der fandt sted, sandsynligvis i mindre grad berørte mænd
end kvinder. Det turde ganske groft fremgå af den kendsgerning, at
hovedstadens vigtigste erhverv: håndværk og industri i 19 16 som ar
bejdere og arbejdsgivere beskæftigede 46,5 pct. af den mandlige be
folkning —så at sige nøjagtigt samme andel som i 1901 - hvorimod
kvindernes beskæftigelse faldt fra 28,7 til 23,1 pct. (Jvf. tabel 1 1 ) .
For indvandrerne var der derimod tale om visse forskydninger inden
for dette hovederhverv, og dette såvel for mænd som kvinder, hvilket
fremgår af tabel 16, hvor, for overskuelighedens skyld, kun procen
terne er anført.
Omend håndværk og industri i endnu højere grad end for de kø
benhavnske mænd som helhed var det dominerende erhverv for ud
lændinge (med slesvigerne som eneste undtagelse), så var dominansen
dog vigende. Heller ikke for kvinderne havde erhvervet samme tiltræk
ningskraft i 19 16 som i 1901 (med tyskerne som eneste undtagelse).
Mest påfaldende i denne sammenhæng er måske den relative nedgang
for de svenske kvinder, samtidig med at de noterer en stærk stigning
som tjenestepiger, der nu fremstår som de svenske kvinders vigtigste
erhverv med en trediedel beskæftigede. Dog er denne stigning mellem
1901 og 19 16 måske kun tilsyneladende og kan dels skyldes, at rubrik
ken »tyende« i 19 16 er mere omfattende end i 1901 (jvf. note 2 til
tabellen), dels at København i 19 16 også omfatter Frederiksberg og
Gentofte med de velhavendes store tyendehold.