112 / 217
Richard Willerslev
deleshed i 1880’erne og 1890’erne var af indgribende betydning for
den industrielle udvikling. Hvor stor en del af den københavnske ar
bejderstab, der var født i udlandet, står ganske vist ikke helt klart,
men at andelen i alle tilfælde var meget betydelig fremgår af neden
stående oversigt, som dels bygger på folketællingernes erhvervsstatistik
i 1885 og 190 1, dels på håndværks- og industritællingen fra henholds
vis 1882 og 1897.26
Som det ses, er der en ikke helt ringe variation i folketællingernes
og industritællingemes opgørelse over, hvor mange udenlandske
arbejdere, der var beskæftiget i hovedstadens industri. En del af for
klaringen på divergenserne beror formentlig på, at en ikke ringe del
af arbejderne ved håndværks- og industritællingen 1897 havde und
ladt at opgive fødested, og den mistanke ligger unægtelig nær —men
kan ikke bevises - at det fortrinsvis var de udenlandske arbejdere, som
havde undladt at forsyne deres arbejdsgiver med oplysning herom.
Håndværks- og industritællingen af 1882 meddeler ikke, hvor mange
arbejdere der havde undladt at oplyse om fødested. Det gør derimod
de københavnske folketællinger, og antallet af uoplyst fødested er her
forsvindende lille. Så meget tør man imidlertid nok udlede af tabellen,
at i 1880’eme nåede indslaget af udenlandsk arbejdskraft sit maksi
mum og var i dette decennium større end i noget andet tiår i 1800-
tallets sidste halvdel, idet hver syvende til hver ottende mandlig arbej
der inden for håndværk og industri var udlænding. Det var svensker
ne, der tegnede sig for broderparten, idet hver tolvte arbejder var
svensker. Vedrørende den udenlandske kvindelige arbejdskraft er tal
lene navnlig for 1880’eme sandsynligvis mere usikre, idet kvinderne,
som tidligere berørt, var ret utilbøjelige til at opgive erhverv på folke-
tællingslisteme, og i endnu højere grad var det tilfældet i mandtals
listerne, som ligger til grund for håndværks- og industritællingen 1882.
Men efter oversigten at dømme var hver ottende til niende kvindelige
industriarbejder udlænding, og ligeledes her tegnede de svenske kvin
der sig for broderparten —om man kan anvende dette udtryk i denne
forbindelse.
Den noget ensidige forkærlighed for beklædningsindustrien og i
særdeleshed for skrædderiet og skomageriet, som kendetegnede de
svenske håndværksmestre og industridrivende omkring århundredskif
tet, gjorde sig gældende blandt arbejderne allerede i 1882. A f de 2 .0 11
1 10