108 / 217
Richard Willerslev
af de svenske erhvervsdrivende gjorde sig gældende her, mod henholds
vis seks og syv pct. af tyskerne og slesvigerne. Forklaringen på, at sven
skerne i så ringe grad optrådte som driftsherrer indenfor disse to bran
cher er formodentlig, at de begge var ganske kapitalintensive og derfor
lå uden for svenskernes muligheder. Derimod var murer- og tømrer
virksomhed ikke særlig kapitalkrævende. Det er derfor påfaldende, i
hvor ringe grad svenskere var beskæftiget som erhvervsdrivende inden
for denne eller snarere disse brancher. Det drejede sig om mindre end
een pct. af samtlige beskæftigede. Heller ikke for tyskere og slesvigere
var procenten høj, nemlig fem pct. for begge nationer, men dog langt
højere end den andel, svenskerne tegnede.
Der var som nævnt forholdsmæssig næsten lige så mange svenske
kvinder som tyske og slesvigske, der figurerede som selvstændige er
hvervsdrivende inden for håndværk og industri. Navnlig for de sven
ske kvinders vedkommende var der sandsynligvis i overvejende grad
tale om småvirksomheder, idet over fire femtedele af de svenske kvin
der drev en systue eller et vaskeri. For tyskernes vedkommende var
der tale om knapt halvdelen og for slesvigerne om to trediedele. Disse
tal understreger, at tyske og slesvigske kvinder i højere grad end sven
ske var virksomme i erhvervets forskellige brancher.
Det ligger nær i denne sammenhæng at forsøge at give en samlet over
sigt over, hvilken betydning de udenlandske erhvervsdrivende inden
for håndværk og industri havde for erhvervets forskellige brancher.
Forsøget kan med det forhåndenværende statistiske materiale kun
gennemføres ved, at man i procent angiver hvor mange af de erhvervs
drivende, der var født i udlandet. I den følgende oversigt er de bran
cher anført, hvor de udenlandske erhvervsdrivende udgjorde 10 pct.
og mere af samtlige, og i tabellens sidste kolonne er den nationalitet
anført, som tegnede sig for de fleste af udlændingenes virksomheder.
Det står helt klart, at denne mekaniske fremgangsmåde er højst util
fredsstillende og kun meget ufuldkomment redegør for det udenland
ske elements betydning som driftsherrer, idet der f. eks. ikke er taget
noget som helst hensyn til de forskellige virksomheders størrelse. Men
som nævnt er dette den eneste måde, hvorpå man - på grundlag af
det her fremdragne statistiske materiale - kan måle de fremmede
virksomhedslederes betydning for dansk industri. I nedenstående over
1 06