109 / 217
Indvandring til København 18 50 -19 14
sigt er forsøget begrænset til året 190 1, hvor folketællingens erhvervs
statistik er meget detailleret. En lignende opstilling kan gøres på grund
lag af den københavnske håndværks- og industritælling i 1882, men
den ville blive mindre detailleret og mindre systematisk og er derfor
forbigået i denne sammenhæng.
Tabel 13
Erhverv og brancher, hvor de udenlandske mandlige erhvervsdrivende
1
tegnede sig
for 10 procent og mere af samtlige erhvervsdrivende i 19 0 1
2
Erhvervsdrivende
I alt
Udlændinge
Heraf
Næringsmiddelindustrien . .
1.008
1
41
60 tyskere
heraf:
Bagere og k on d itorer.........
384
81
36 tyskere
Tobaks- og cigarfabr...........
153
26
9 slesvigere
Tekstilindu stri...........................
156
23
9 tyskere
Beklædningsindustri ..............
2.412
4 3 9
268 svenskere
heraf:
Skræddere ............................
5 7 9
188
136 svenskere
Skomagere ............................ . . .
1.194
184
107 svenskere
Trævareindustri .....................
440
56
22 tyskere
Metalindustri3 .......................... • ••
1-199
107
42 tyskere
Kemisk-teknisk industri . . . .
122
13
7 slesvigere
B o gb in d eri.................................
174
17
10 tyskere
Ind. erhverv, diverse ..............
378
60
17 tyskere og
17 udlændinge i øvrigt
1. I denne oversigt er foruden svenskere, tyskere og slesvigere også medtaget ud
lændinge i øvrigt.
2. København med Sundbyerne.
3. Udlændinge tegner sig for små 10 pct.
Det var ikke få industrier og brancher, hvor det udenlandske ele
ment af erhvervsdrivende havde en tilsyneladende ret indgribende be
tydning. I særdeleshed gjaldt det beklædningsindustrien, hvor 18 pct.
af bedrifterne var på udlændinges hænder. Det er da også inden for
denne industri, at en enkelt branche: skrædderiet med en trediedel
udenlandske erhvervsdrivende kan fremvise det stærkeste indslag af
fremmede. Inden for næringsmiddelindustrien, hvor de udenlandske
1 07