104 / 217
Richard Willerslev
sammenlignet med svenskerne, men også med de københavnske kvin
der som helhed. Det er muligt, at det ikke er dette felt på arbejds
markedet, som Rubin havde i tankerne i ovenfor nævnte citat, men
det er i hvert fald et område, hvor den kvindelige arbejdskraft med
tiden gjorde sig stadig mere gældende. Og det ser ud til, at det ikke i
særlig grad var de københavnske kvinder, men derimod de slesvigsk-
og tyskfødte kvinder, der var pionerer.
Handel og samfærdsel var et erhverv, der beskæftigelsesmæssigt var
i stærk fremgang i slutningen af 1800-tallet. Som helhed gjorde ud
lændingene sig ikke bemærket ved i forholdsvis stort omfang at være
beskæftiget her, når man ser bort fra særlige brancher.
Tabel g
Beskæftigede i handel og samfærdsel i procent af samtlige forsørgere i 1885 og 19 0 1
Mænd
1885
1901
Procent Antal
Procent Antal
København som helhed1 .................
19,4
%
16.882
28,3
%
32.577
Svenskere
6,7 %
267
13,6
%
681
T y s k e re
1
18 ,8 %
399
Slesvigere ...............................................J
1 , 5 C
28,7
%
465
Kvinder
1885
1901
Procent Antal
Procent Antal
København som helhed1 ........................
7,0% 3.590
14,3 % 10.975
Svenskere .............................................
4,0 %
145
14 ,2 %
718
Tyskere ....................................................
1
_
_
10 ,6 %
90
ni
\
8,3 %
101
Slesvigere
12 ,0 %
102
1. København med Sundbyerne i 1901.
Hverken for de fremmedfødte mænd eller kvinder lagde handel og
samfærdsel i 1901 beslag på større andele end for den københavnske
befolkning som helhed. Det mest iøjnefaldende træk ved oversigten er
nok den stærkt stigende tiltrækning, som erhvervet havde for den
kvindelige svenske arbejdskraft. Mens de svenske kvinders deltagelse i
erhvervet i 1885 lå helt i bunden med 4,0 pct., så var deres deltagelse
102