![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0105.jpg)
Indvandring til København 18 50 -19 14
i 1 901 vokset til 14,2 pct., og de lå i så henseende betydeligt foran
tyske og slesvigske kvinder og så at sige på højde med samtlige kvinder
i København. Men det turde være betegnende for de svenske kvinders
position i erhvervslivet, at antallet af selvstændige var forholdsvis ringe
i forhold til tyskere og slesvigere, og det samme gjaldt i øvrigt de sven
ske mænd, hvilket er belyst i tabel 10 på grundlag af tællingen i 190 1.
Tabel 10
Handel og samfærdsel, selvstændige erhvervsdrivende i procent af erhvervets
samlede personel i 190 1
Mænd
Kvinder
København som helhed1 ............................
3 5
,o %
Svenskere .........................................................
3 4 ,4
%
Tyskere ............................................................. .......................
5 1,0 % 48,0 %
Slesvigere ......................................................... ........................
40,2 %
5 7
,o %
1. København med Sundbyerne.
Erhvervet var som helhed karakteriseret ved et meget stort antal
småbedrifter, og antallet af selvstændige var derfor relativt stort, men
»selvstændighedsgraden« - hvis man kan anvende dette udtryk —var
betydeligt højere for tyskere og slesvigere end for svenskere, og det
gjaldt såvel mænd som kvinder. Ikke mindre karakteristisk er branche
fordelingen. For de svenske erhvervsdrivende mænd var gæstgiveriet
dominerende, idet over en fjerdedel af dem gjorde sig gældende her,
hvorimod grossistvirksomheden var den vigtigste branche for tyskere
og slesvigere. Halvdelen af tyskerne var grossister og næsten en fjerde
del af slesvigerne, hvorimod kun 15 pct. af svenskerne. For samtlige
kvinder var gæstgiveri og detailhandel dominerende, men i særlig grad
gjaldt det svenskerne. Her var meget tæt på tre fjerdedele af de sven
ske kvinder, som var beskæftiget inden for handel og samfærdsel,
engageret, hvorimod procenten for såvel tyskere som slesvigere holdt
sig på godt 60 pct.
Det uden sammenligning vigtigste erhverv for udenlandske mand
lige forsørgere var håndværk og industri. Som arbejdere eller arbejds
givere tegnede de sig for en betydelig større andel end den københavn
ske befolkning i almindelighed både i 1885 og 190 1. De svenske kvin
103