107 / 217
Indvandring til København 18 50 -19 14
til selvstændige erhvervsdrivende inden for håndværk og industri. I
særdeleshed gjaldt dette mændene, i langt mindre grad kvinderne.
Tabel 12
Håndværk og industri. Selvstændige erhvervsdrivende i procent af erhvervets
samlede personel i 190 1
Mænd
Kvinder
København som helhed1 ..............................
16,8 %
Svenskere ........................................................... .....................
13 ,2 %
15,0 %
Tyskere ...............................................................
16,7 %
Slesvigere ........................................................... .....................
29,4 % 20,7 %
1. København med Sundbyerne.
Medens 25 pct. af de tyske mænd og næsten 30 pct. af de slesvigske
var selvstændige erhvervsdrivende i 190 1, var dette kun tilfældet med
16 pct. for København i almindelighed. Svenskerne lå i bunden med
13 pct. For kvinderne var forskellen, hvad enten man sammenligner
med København generelt eller med tyskere og slesvigere, ikke nær så
udtalt. Det fremgår af Københavns statistik, som er grundlaget for
denne tabel, at den branche, hvor disse udlændinge i særlig grad
fandt deres levevej som erhvervsdrivende, var beklædningsindustrien.
Den var imidlertid helt dominerende for de svenske mandlige erhvervs^
drivende. Medens ca. en fjerdedel af tyske og slesvigske erhvervsdri
vende ejede eller ledede virksomheder inden for denne industrigren,
var det tilfældet med næsten to trediedele af svenskerne. Inden for
branchen var i særdeleshed skomager- og skrædderivirksomhed aldeles
dominerende, altså virksomheder, hvor kravene til kapitalinvestering
gennemgående var beskedne.
Man kan undre sig over, at en branche som metalindustrien ikke
i højere grad tiltrak svenske erhvervsdrivende, idet de på forhånd kun
ne formodes at have særlige faglige kvalifikationer på dette område.
Men faktisk var det kun fire pct. af de svenske erhvervsdrivende
mænd inden for håndværk og industri, der ejede eller ledede virksom
heder inden for denne branche, hvorimod det drejede sig om hen
holdsvis 13 og 15 pct. for tyskere og slesvigere. Et tilsvarende forhold
gjorde sig gældende inden for trævareindustrien, hvor svenskerne lige
ledes kunne formodes at have særlige kvalifikationer, idet kun fire pct.
1 0 5