106 / 217
der var i højere grad end de københavnske beskæftiget i erhvervet
både i 1885 og 190 1, jvf. tabel 1 1 .
Richard Willerslev
Tabel 1 1
Beskæftigede i håndværk og industri i procent af samtlige forsørgere i 1885 og 190 1
Mænd
1885
1901
Procent Antal
Procent Antal
København som helhed1
41,8 %
3 6 .3 5 7
4 6 ,7
%
5 3 -7 6 7
Svenskere .
68,2 % 2.763
6 9 ,5
% 3.481
Tyskere
Slesvigere
5 5
,o % 2.001
62,8 %
40 7 %
1-332
660
Kvinder
1885
1901
Procent Antal
Procent Antal
København som helhed1 . . . .
28,0 % 14.289
28,7 % 22.016
Svenskere .
32,3 % 1.15 6
36,0 % 1.820
Tyskere . . ,
Slesvigere .
. . . . }
. . . . j
25,0 % 304
19.2
%
20.2 %
162
174
1. København med Sundbyerne i 19 0 1.
Det fremgår klart af tabellen, at erhvervet var aldeles dominerende
for såvel svenskere som tyskere. Næsten 70 pct. af de svenske mænd
var knyttet til håndværk og industri såvel i 1885 som 190 1, for ty
skerne var andelen næsten 63 pct. i 190 1, hvorimod slesvigerne sam
me år tegnede sig for »kun« ca. 40 pct. A f de svenske kvinder var både
i 1885 og 1901 omkring en trediedel knyttet til erhvervet, men pro
centen var stigende fra knap 32 til 36 pct., og håndværk og industri
var for disse kvinder en vigtigere arbejdsplads i 1901 end tjenestepige
erhvervet, der tidligere havde været aldeles dominerende. Tyske og
slesvigske kvinder følte sig mellem 1885 og 1901 i mindre omfang til
trukket af eller vel snarere mindre tvunget til at gå ind i industrien.
Antallet af dem, der var knyttet hertil, var relativt faldende, og an
delen lå i 1901 på omkring 20 pct. mod de 36 pct. for de svenske kvin
der og godt 29 pct. for de københavnske kvinder i almindelighed.
Det var forholdsvis få svenskere, som det lykkedes at svinge sig op
104