113 / 217
Indvandring til København 18 50 -19 14
håndværkssvende, som håndværks- og industritællingen noterer i 1882,
var så at sige nøjagtig halvdelen (1.005) beskæftigede som svende
eller medhjælpere hos handskemagere, skomagere og skræddere. Ifølge
denne tælling var hele 37 pct. af hovedstadens skræddersvende sven
skere. I enkelte andre håndværk var, som det hedder i kommentaren
til tællingen, tyske medhjælpere forholdsvis hyppige, blandt disse
bagere, forgyldere, korkskærere, guldsmede, kirurgiske instrument
magere m. fl., og Marcus Rubin mener, at der med hensyn til de tyske
svende gør sig »en ejendommelig fagkyndighed eller ejendommelig
tradition gældende, der på flere punkter bliver ved med at holde sig.«
Med hensyn til svenskerne og deres særlige tilknytning til beklædnings
industrien anfører han følgende forklaring: »dels en vis færdighed i
tilskæring og lignende, som turde være større hos fremmede end hos
de indfødte, dels et ønske hos de sidste om ikke at give sig af med det
stillesiddende og for den almindelige bevidsthed noget kvindelige er
hverv, som består i at sy handsker, sko eller klæder«.27 Så vidt Marcus
Rubin.
Som nævnt kulminerede indslaget af udenlandsk arbejdskraft i
1880’erne, men antallet af udlændinge var i følge tabellen ikke uan
seligt omkring århundredskiftet, idet hver niende til tiende mandlige
arbejder var udlænding og hver niende til elvte kvinde født i udlan
det. Blandt de udenlandske arbejdere var den svenske dominans stadig
overvældende.
Der findes i håndværks- og industritællingen 1897 en oversigt over
de industrier, hvor den udenlandske arbejdskraft var særlig stærkt re
præsenteret.28 Den gengives i noget ændret form i følgende tabel, hvor
jeg har benyttet forlagets opspaltning på værksteds- og hjemmearbej
dere.
Det er ganske interessant at se, at udlændinge i øvrigt - og det vil
fortrinsvis sige tyskere —vejer særlig stærkt til i tre industrier eller
brancher: bagerier, guldsmedeforretninger og farverier. Det samme
var tilfældet i 1882 for de to førstnævnte, og Marcus Rubin tilskrev
det her en særlig færdighed og tradition for de tyske svende. Traditio
nen og færdigheden holdt sig altså endnu i 1897. I samtlige de øvrige
områder er svenskerne klart ledende som »fremmedarbejdere«, og og
så her synes traditionen og færdigheden fra 1880’ernes begyndelse
bevaret, for så vidt som svenskerne gjorde sig massivt gældende i be-
1 1 1