![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0079.jpg)
Et hus i Amaliegade
del af sit otium i landlige, naturskønne omgivelser. I 1932 lejede han
og hans hustru hovedbygningen til herregården Nysø ved Præstø, hvor
han boede til sin død i 1939.
I Amaliegade beholdt ægteparret nogle værelser i tagetagen af
havehuset, mens resten blev lejet ud til den belgiske gesandt H. Ketels,
senere til Mexicos gesandtskab. Efter Konows død flyttede admiral
inde Konow tilbage til Amaliegade, ikke til havehuset, som vel var
for stort for en enlig, ældre dame, men til stuelejligheden. Siden 19 19
havde den været beboet af etatsråd Arthur Sally og dennes enke, og
fra 1936 af generalmajor Erik Leschly. 1. salen var i 1935 blevet over
taget af kunstmaleren Herman Vedel, der boede her til sin død i 1948,
mens 2. salslejligheden i 1940 indrettedes til kontor for overretssagfører
K . Ancker-Jensen og 3. salen for grosserer Kay Samson. Havehuset
overtoges samme år af parfumefabrikken M. Aarsleff (Esprit de Val
demar ),9i der her fik sit hovedsæde og lod opsætte firmanavnet på
forhusets facade. Lejlighederne var nu moderniseret, efter at der i
1938 var blevet indlagt centralvarme og indrettet bad i et af sidehusets
etfagsrum.95
Kontorhus
I 1948 ophørte familien Konows lange ejerskab. 88 år efter at konsul
August Konow købte ejendommen, så hans sønnesøns enke sig nød
saget til at sælge den, idet hun dog blev boende i sin lejlighed i stue
etagen.
Køberen var A/S Dansk Svovlsyre- og Superphosphat-Fabrik, der i
forvejen ejede nr. 15 og nr. 17, og lejlighederne blev nu lidt efter lidt
inddraget til kontorformål: stuelejligheden efter admiralinde Konows
død i 19 5 1, og 1. salslejligheden efter fru Karen Vedels død i 1952.
Havehuset var straks efter overtagelsen blevet fraflyttet af »Esprit de
Valdemar«. Overretssagfører Ancker-Jensen havde 2. salslejligheden
til sin død i 196 1, og hans enke endnu det følgende år. Af de egentlige
lejligheder var nu kun 3. salen beboet; lejeren var siden 1955 kor
respondent, fru K. M. Kragh, der boede her til 1974. I kælderen var
der stadig mejeriudsalg og bolig for dettes indehaver; J. Hamann blev
i 1947 afløst af S. E. Knudsen, der drev mejeriet til 1965. Familien
Knudsen er i dag de eneste beboere af Amaliegade 13 .90
Efterhånden som Superfos rykkede ind i huset med sine kontorer,
77