76 / 217
Allan Tønnesen
tekter, kgl. bygningsinspektør Martin Borch, udarbejde projekt til
opførelse af en villaagtig bygning bagest på grunden, hvor der hidtil
havde været have og ridebane. Huset stod færdigt 1899 og bestod da
foruden af en kælder af to etager og mansard til forsiden og tre etager
til bagsiden, hvor der blev plads til en meget smal gård. Bygningen,
der var opført i hele grundens bredde, var holdt i en art palæklassicis
me med et fremtrædende midterparti og løbende hund-friser på
facaden mellem de to etager.S!) Den stilfulde bygning fik det upræten
tiøse navn »havehuset«, og her blev ægteparrets tre børn født i årene
190 1-06.
Konow’erne forsvandt altså fra forhuset, bortset fra at ejerens yngre
broder, kammerjunker, cand. polit. Hans Konow overtog moderens
2. salslejlighed og senere stueetagen til 1904. Stuelejligheden beboedes
herefter til 19 18 af læge W. Buil; en anden læge, professor, dr. med.
C. Rasch boede i årene 1909-38 i lejligheden på 2. sal, mens 1. salen
fra 1900 til 1905 havde grev C. G. Danneskiold-Samsøe som lejer og
herefter til 1933 rummede kontorer for Fyrdirektoratet. I kælderen
boede fra 1898 familien Melchiors efterfølger, mejeriejer R. Hamann,
i 19 18 afløst af næste generation, der holdt ud helt til 1946. Portner
lejligheden blev i 1898 overtaget af skomager N. Petersen, der figu
rerer de næste 15 år. Portnerboligen synes derpå nedlagt.90
Fyrdirektoratets overtagelse af 1. salen gav anledning til et par
mindre ombygningsarbejder. Den store sal på fire fag til gaden blev
delt op i to tofagsrum, og en skillevæg blev opsat tværs over rummet
mellem trappen og spisestuen til etablering af en gang mellem disse to
rum, hvilket desuden medførte, at der til spisestuen måtte hugges ud
for en dør. Sidehuset blev sat i forbindelse med mansarden i den her
udfor værende staldbygning, hvorfor w.c.’et for enden af gangen blev
flyttet ind i et af etfagsrummene i sidehuset.91
Konow blev i 1900 kaptajn. Han fik mange ansvarsfulde opgaver,
herunder i 1903-05 posten som chef for torpedobådsdivisionen, hvilket
medførte tilsyn med de russiske eskadrers passage gennem danske far
vande i den russisk-japanske krig. I 19 10 blev han kommandør, og i
1 9 1 5 - 1 7 blev han som chef for krydseren »Valkyrien« udsendt til
Dansk Vestindien, hvor han konstitueredes som guvernør det sidste
halve år, inden øerne blev solgt og overdraget til USA.
Siden årene som prins Carls guvernør bestod der en nær kontakt
74