74 / 217
dommelig med Hensyn til, hvorledes en Formue kan skabes, og dette
af Mennesker, der hverken kunde læse eller skrive, at jeg kortelig skal
omtale den. Da min Bedstefader overtog Ejendommen, var Portneren,
en Svensker ved navn Lundeil, en fattig Skomager, som kun havde
ringe Udsigt til at forbedre sine Kaar. Men saa kom Tilfældet ham til
Hjælp derved, at han en Søndag for en Daler blev lejet af en Fiske
handler til at køre en Vogn, der leverede Fisk til Villabeboerne paa
Strandvejen. Ved denne Lejlighed blev han, der selv var fra Halm
stad, Laksens daværende fornemste Forhandlingssted, opmærksom
paa, hvad der kunde tjenes paa Forhandling af denne Vare. For sine
Spareskillinger købte han nu nogle faa Laks i sin Fødeby, lod dem
ryge og afhændede dem i København, og efter nogle faa Aars Forløb
var han Leverandør til Stadens største Kaféer og Restauranter og
endte som en Mand paa et Par Hundrede Tusind Kroner og købte
Ejendom paa St. Annæ Plads. Dog havde han forholdsvis ringe
Glæde af de mange Penge, da han flyttede til egen Ejendom, han
savnede altid Porten i Amaliegade og døde kort efter . . .
En saadan gammel Gaard er jo i Virkeligheden en hel lille Verden
for sig, i alle Tilfælde var den vidt forskellig fra Nutidens Lejekaserner
med sine mange Lejere og evindeligt skiftende Tyende. Da vort Hjem
var det eneste, hvor der var Børn, var vi en Slags Eneherskere i Gaard
og Have og kendte af alle saavel Herskaber som Tyende, af hvilket
sidste vi gennemgaaende var afholdt. For mit eget Vedkommende
erindrer jeg saaledes, at jeg altid, naar jeg kom fra Skole, gik ad
Køkkenvejen og blev indfanget i de forskellige Køkkener paa Vejen op
og altid blev budt en eller anden Lækkerbidsken af de forskellige
Kokkepiger«.80
Peter Lundeil fra Vaxjo og hans kone var ganske rigtigt i mange år
portnerpar i den kælderlejlighed, der havde adgang fra porten. Vi
finder ham her allerede ved folketællingen i 1855, og han forsvinder
først fra vejviseren i 1879. Lundeil afløstes som portner af Frederik
Johan Hansen, der tillige var spillemand i Københavns væbning.
Hansen var portner i næsten 20 år, til 1897. En endnu mere stabil
familie boede i kælderlejligheden ved siden af med adgang fra gaden.
Her finder vi i 1855 pensioneret politiopsigtsbetjent, nu høker August
Melchior, hans kone Ane Christine Rampe og deres tre døtre Julie,
Emma og Emilie på henholdsvis 32, 25 og 23 år. I 1864 er manden
Allan Tønnesen
72